be¡drøvet
Ìbedste| be¡drøvet | Ìbedste |
Se også Ìbedre (adj.)
adj. _ bæst Vends (± HornsH) og LæsøÌ, $NSamsø, Hards (±NV), Syd- og Sønderjy; bæjst øvrige JyllÇ. _ bf.: bæ·st Vends (± HornsH), SyJy, Sønderjy (dog Ábæ·st TonalOmr (K 1.8)); bæj·st HornsH, Han, NVJy (vsa. bæjst Thy´M og ´S), Him´V, Djurs (± Samsø)È; u.end. øvrige Jyll.
\ Ìspor. også bæ÷st; Çogså bæj·st spor. i Vends; Èspredt også bæjst
[sup. svarende til »Çgod; jf. Ìbedre]
1) = rigsm. (med samme betydningsnuancer som Çgod, jf. især betydningerne 1´4 og 6´7). de æ bæst, a go¿r; for æ ka e§k gyè jær è te må·Û = det er bedst, jeg går; for jeg kan ikke gøre jer det til måde (dvs. gøre jer tilpas). $Agger. di ¡bæst ¡kleæ = det pæne tøj (til fest etc.). $Fjolde.¡de dæ wa ¡bæjst å ¡sí, ¡de wa jo ¡a¬ªså dèn ¡stæ§rk ¡rø· ¡far· = det, der var bedst (dvs. lettest) at se (som farve på en bøje), det var jo altså den stærke røde farve. Thy. Peder Olesen, der "siges at være det bedste (= det meste) af 40 aar gl.". JMHans.Nordby.306. _ (talemåder:) De æ bæjst aa gjæm’ de bæjst te sist = det er bedst at gemme det bedste til sidst. AarbThisted.1942.297. Di siir bæjst baa·g e Da·r, dæ haa·r siel sta·in der = de ser bedst bag Ûøren, der selv har staaet der. Schade.44. Nær der kommer Ild i gammel Braain, saa brinne de bæjst = når der kommer ild i (en) gammel brand, så brænder det bedst. Schade.37. \ faste forb.: (være) i sit bedste = i sin bedste alder [spor. i Sønderjy] hun ¡dø· law (= hun døde, da) hun va i sit ¡bæ·st. Als. _ (have, være) til bedst = til stadsbrug, til søndagsbrug (fx om tøj og vogn) [spor. i Sønderjy´S] Hagerup.Angel.6. di ha· stuèr ¡vu·n te ¡bæst = de havde store Vogne (dvs. Familievogne) til fint Brug. $Fjolde. _ det bedste man/det kan (el. lign.) = så godt, så meget, så hurtigt man kan. Let Morskaaev haae vi, som best vi no ka = lidt morskab har vi, så godt vi nu kan. MØJy. Haj to no fÉÉn mÉ sÉ hjÉm, de bÉjst haj ha lær = Han tog nu Fødderne med sig (dvs. på nakken) hjem, det bedste han havde lært. Grønb.Opt.139. de ¡geæ som è ¡bæst ¡kañ = det går som det bedst kan (dvs. så godt det nu kan, omstændighederne taget i betragtning). $Fjolde. _ elleve af de bedste = navn på kortspil. *ØH.1950.67. _ jf. bedste »ku¡lør, (forstærkende, svarende til rigsmål allerbedst:) alt (det) bedst(e) (se alt(´) 1), meget (det) bedst(e) (se meget x), det ene bedste (se Çene 3). \ (også:) i gradbøjning af adj., jf. Diderichsen.EDG.107. Ved visse adjektiver bruges "bedre" og "bedst" til at udtrykke højere grader: ¨ ¡de æ ¡Ûæn¶ a wò ¡hæj·st, æ æ ¡bæjst te¡frÉs ªmæj = det er den af vore heste, jeg er mest tilfreds med. $Torsted.
2) (som adv.:) bedst som = netop som, lige medens [alm. (i folkelig fortællestil)] bædst som a gik å dommelt a Stej ¨ hwem møører a da? = som jeg (nu) gik og dumlede (dvs. stavrede) af sted, hvem møder jeg da. PæØwles.JyVV.15. Æ Kuen blywer tawn nied, blywer mir og mir simpels, og bejst som det er, saa dør hun da osse = konen bliver taget ned (dvs. syg), bliver mere og mere ringe, og bedst som det er (dvs. og lige med ét), så dør hun da også. Aakj.P.53.
| be¡drøvet | Ìbedste |
| Sidens top | |