be¡drøvelse
bedst| be¡drøvelse | bedst |
adj. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡dröwèt/´¡dröwè/´¡dröwèr alm.; ´¡drøw¶èt $Gosmer; også ´¡dræwèt/´Ádræwè (K 6.1, K 1.9) spor. i Sønderjy.
[< rigsmål]
1) = rigsm.
2) = bedrøvelig, sørgelig; skrækkelig [spredt i SyJy´S og Sønderjy] De vår ¡ild· å be¡dröwèt ¨ å ¡hø·r å¶ = (det var ilde og) bedrøveligt, sørgeligt (at høre på). HostrupD.II.1.63. (talemåde:) Eld er en god Inderste, men en »bedrøved Øverste (dvs. ild er en god hjælper, men en skrækkelig herre). Kok.Ordspr.123.
| be¡drøvelse | bedst |
| Sidens top | |