bedstÇbedste

Se også Çbedste (subst.), Èbedste (verb.)

Ìbedste

subst. _ samme udtale som bf. af »bedst.

[spor. afhjemlet; syn.: tarv]

= gavn; fordel. en bette Krumm¶ maa en da se paa si¶ Børns Bejdst = en smule må man da se på sine børns bedste. Aakj.VF.57. \ faste forb.: gå til ¡brødres bedste = gå svind i; blive til ingenting, forsvinde [spor. i Thy og Fjends, desuden $Darum] hon vil et ha si gue Sagæ tee go te Brøjjes Bejst = hun vil ikke have sine gode sager til at gå til brødres bedste (om kvinde, som ikke vil udlåne service til et bryllup). Fjends. _ snakke på bysens bedste (vel spøgende) se Ìby 1.

bedstÇbedste
Sidens top