{bedebede·dag

Se også Ìbede (subst.), Çbede (subst.), Èbede (subst.), ¢bede (subst.), £bede (verb.), Àbede (verb.), Îbede (verb.), {bede (verb.)

}bede

verb. _ bièÛ NVJy (Lyngby.Opt.), *be·r $Vejrum; bièr Hards´SØ. _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: bjÉ"t hhv. bjÉt NVJy; bjæ"t hhv. bjæt øvrige Vestjy; spor. også ´et (K 6.1).

[< middelnedertysk beten; spor. i ældre kilder fra NVJy og MVJy; syn.: Çbejdse 1]

= garve (skind mv.), om gammeldags hjemmegarvning; især i forb. bed(e)t læder, hud, øl (jf. øl x). I L(ille) Albæk bièrè (bjæt¶) man en Kohud på flg. Måde: Man hængte Huden over ¨ en Li·mgraw (= mergelgrav), således at Huden hængte ned i Vandet ¨ Vinteren over, og så gik Hårlaget let af. HPHansen.Opt. bjÉt lÉjr ¨ garvet hjemme ved at Huden sættes i Salt og Bærme til den bliver sej. $Lødderup.

{bedebede·dag
Sidens top