Èbede

£bede

Se også Ìbede (subst.), Çbede (subst.), Èbede (subst.), £bede (verb.), Àbede (verb.), Îbede (verb.), {bede (verb.), }bede (verb.)

¢bede

subst. _ bæj·/Ábæj· (K 1.3) alm.; *bæ· Fjolde. _ genus: fk.

[< middelnedertysk bede; spredt i ældre kilder fra Sønderjy´M og ´S]

= bøn; anmodning. (om en død, med spil på rigsmålets bede = rodfrugt:) med ham havde det ingen Nød, saamange "Bæjer" og "Ferskener" (= Bønner og Psalmevers), som han kunde. Feilb.FH.25. di gø·r è får en bæj· = de gjorde det uden Betaling. Sundeved. a en bæj = af en bede, dvs. gratis. $Agerskov. det er et (= ikke) en rettighed, men en bæj· = noget man må bede om. Als.

Èbede	£bede
Sidens top