bak·skulde
Çbal| bak·skulde | Çbal |
Se også Ìbælg (subst.), Çbal (adj.), Èbal(´) (adj., sms.led)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) bal¶ alm.; ba¶l Vends (±S); ba¿l Ommers´Ø, MØJy´N, Djurs (± $Voldby og $NSamsø); bal Sønderjy´SØ (K 1.1). _ som 1.sms.led: også baÏs´ $Hundslund. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fem. Vends´N. _ afvigende bf.: bal¶èn Vends´N; bal¶è Vends´S; bal¶t spor. i Ommers og MØJy´N. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; bal¶èr Vends, Anholt; også ÁbaÏ· $Bov.
1) = rigsm., især afholdt ved de store højtider (fx fastelavns·bal, jule·bal, nytårs·bal, pinse·bal); opr. arrangeret i fællesskab af deltagerne (jf. lege·stue), senere også af private (som indbød deltagerne til bedt, beden, budt bal, jf. £bede 5, byde 7) el. af foreninger (med offentlig adgang mod entré, jf. par·bal); jf. AFSchmidt.LG. [syn.: dans, lege·stue] Dæ war o·ltièr li·©ståwèr te be¡stæm¶t tièr i o¶rèÛ; mæn dæ wa jo èn hi¶èl di¶èl å å·rn, fa· så¶n èÛ ba¶l blöw hol¶d = der var altid legestuer til bestemte tider af året, men der var jo en hel del at ordne, før sådan et bal blev holdt. NPBjerreg.Ommers.1. I Alm. talte man kun om då¿ñs (= Dans), men om ¡fastèªlaw¶n ¡de kå¬t wi ba϶ (= om ¨ Fastelavnsonsdag, det kaldte vi Bal). Da var der også Spisning. $NSamsø. ¡hwæªgoµ¶ dæ wa ¡ba¿Ï wa dæ ¡næjstèn ¡åsè ¡slawsªmo¿Ï = hvergang der var Bal, var der næsten også Slagsmål. EJens.Houlbj.B.83. _ (talemåder, med varianter:) dæ wa en stur Skrald (= et stort gilde) mæ Bal i begge Stower (= stuer), som di sejjer (= som man siger). Thyboen.1946.4.6. Skra¬ ær eñtj ò¬ti ba¬ = skrald er ikke altid bal (jf. skrald x). Grønb.Opt.243.
2) = selskabelig sammenkomst som ramme om fælles arbejdsopgave el. ved afslutningen af en sådan (jf. fx karte·bal hhv. bygge·bal, kline·bal, tørve·bal); ikke nødvendigvis med dans (jf. fx sidde·bal, spise·bal, æde·bal) [spor. i ældre kilder fra Vends; syn.: bojel 1, Ìgilde 1] AEsp.VO.
| bak·skulde | Çbal |
| Sidens top | |