bøfle

bøge´

Se også Ìbug (subst.), Çbygge (verb.)

bøg

subst. _ bø¿©/bø¿ch/bø·ch (K 1.1, K 4.2) alm.; be¿© $Anholt, $Tved; by¿ch NTyrstrupH (LBælt); bø·© Rømø; byèch $Fjolde. _ som 1.sms.led: se bøge´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 2:) stof´neutr. _ plur.: u.end. (med tab af stød og med overgang til acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.9) alm. i NJy, NVJy, MVJy, SVJy og Sønderjy, sideform i øvrige Jyll; u.end. $Ræhr, $Vodder; ´er (K 6.2) alm. i SØJy, SønJy´Ø, spredt som sideform i Vends, NØJy, dele af Djurs og MØJy´NØ; bø¿©èr $Tolstrup, GørdingH (SVJy); bø·©i NØDjurs, MØJy og Bjerre; også bø·©iè(r) spor. i MØJy´S og Bjerre.

 Næste betydning

1) = rigsm. (om det enkelte træ).

 Forrige betydning

2) = ved af bøg (anvendt til fremstilling af træsko, hjulfælge etc.). dæ ¡fy·rèt han så ¡i¿ mæ ¡bø¿©, få¡di¿ ¡de gi dæñ ¡sø·Ûèst ¡små¿© = der (dvs. i maltkøllen) fyrede han så med bøg, fordi det giver den sødeste smag. $Give. _ (talemåder:) Eg å El, de brænner træl, Bøg å Esk, de brænner fresk = eg og el det brænder langsomt, bøg og ask det brænder frisk. SJyMSkr.1927´28.59. e ¡i·ch fro è ¡ruè å è ¡bø·ch fro è ¡tåp å è ¡pi·chè frå ¡uñè å ¡åp = egetræet fra roden og bøgetræet fra toppen (sagde man, når man skulle kløve det til brænde) og pigerne nedefra og op. Als.

bøfle	bøge´
Sidens top