![]() | ![]() |
Se også bage (verb., ptc.)
subst. _ (´er K 6.2:) bæ·©èr/bæ·chèr/Ábæ·©èr/Ábæ·chèr (K 4.2, K 1.9) alm.Ì; be·©èrVends (vsa. bÉ·©èr), spredt i NVJy, spor. i øvrige ØstjyÌ; Ábe·chè Als. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìofte veksler vokalismen mellem langt og kort ´æ´/´e´; hyppigst anvendes kortvokal i Østjy og SønJy´Ø.
[< rigsmål]
1) = rigsm. (overført:) hañ vi¬ gja·n hå¶ èn bæ·©èr (= han vil gerne have et bæger), dvs. han var forfalden. Skautrup.H.I.65. han haa sie faa dywt i æ bæger = han har set for dybt i bægeret, dvs. fået for meget at drikke. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lille lerkar formet som en pande med hank og anvendt til sovs; jernpande til at stege i [spor. i ældre kilder fra Vends og Mors] Bæger, (er) et lidet øreløst Leerfad, som bruges til Dyppelse. Schade.179. be·©èr (er et) Lerkar (rødt) dels med, dels uden Tæer, med en Stjert til at tage ved. Kan sættes over Ilden. Bruges til Dyppelse. $Tolstrup.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (træ)bøtte til fx støvlesmørelse. *AEsp.Læsø.
4) = skældsord om kvinde [spor. i Vends] hon er æ li¶ beeger = en sur kælling. AEsp.VO.
![]() | ![]() |
Sidens top |