![]() | ![]() |
Se også Çbase (verb.)
verb. _ bå·s MØJy´S (vsa. ba·s HadsH), spor. på Djurs; Ába·s Sundeved, Als. _ præs.: ´er (K 6.2); også u.end. Als. _ præt.: ´t alm.; også ´èt MØJy´S; også ´è Sundeved. _ ptc.: ´t Als.
1) = give kraftig lyd; knalde, drøne (især om slag og skud) [jf. Ìbas 1; spredt i MØJy´S, spor. i øvrige Østjy, på Als og Sundeved] han slou ham te Joren, saa de baast = han slog ham til jorden, så det drønede. HBrøchner.ca.1810. Thomaskjær.L.36. haj (= han) baser ordenli (siges) om en Jæger der skyder meget. Vends. \ (spec.) = knage højt. e treæ i e skov di baes så galt = træerne i skoven knager så slemt (i vinterstormen). *AlsKal.VI.27.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = støde, buse (ind i noget) [jf. Ìbas 2; spor. i Vends, Him´V og på Læsø] Han bast lige ind i hækken. Vends.
3) = bakse, stride med. de løftede og båst (da en vogn var kørt fast), og der var et helt rabandes (= postyr, ståhej?). *Krist.Anholt.53.
![]() | ![]() |
Sidens top |