Èbas

ba¡sar

Se også Ìbas (subst.), Çbas (subst.), Èbas (subst.)

¢bas

adj. _ ba¿s alm.; (i betydning 2:) bå¿s $Hurup, $Lødderup; bå·s $Bov.

 Næste betydning

1) = hård, streng, barsk, voldsom (om vejr) [jf. Ìbas 2; NVJy, Han, Sall (med tilgrænsende egne af Hards), Fjends´N og Him´V, spor. i øvrige Fjends og Hards, i Vends´SV, Him´Ø og Ommers; se kort]

Tæt afhjemlet

Schade.30. ba¿s ¡wÉj·lè = hårdt vejr. $Torsted. Oktoberblæsten fo’r hen over Egnen med Sus og Brus ¨ "Den er baes i Dag!" sagde gamle Ann’ Katrin’. Bregend.HB.41. JKirk.NT.100. Krist.JyA.T.VI.332. \ (også, om person) = grov, fræk [spredt i Thy og Han; spor. i Vends´V, Him og Fjends] en bas (= streng) Herre. Han. en bas fyr = en voldsom el. utilregnelig fyr. Han.

 Forrige betydning

2) = fortrinlig, udmærket [jf. Çbas 1; spor. i Nordjy, desuden $Bov; fortrinsvis i ældre kilder] Him (Becher.ca.1815). èn ¡bå·s ¡ka·Ï, en dygtig Karl. $Bov. Æ Gild bløv nøj lyvle aa baes = (jagt´)gildet blev noget livligt og "helt i top". HBakgaard.S.42. (nedsætttende el. ironisk:) æn bå¿s kå¿l = en Pralhals. $Lødderup. \ (spec.) = pyntet, pæn, net [spor. i Vends og MØJy´N; forældet] Hvor er du baes idag = hvor du er net paaklædt. Melsen.1811. Bind Holen op od pelk den Maarlok ded vi ka kyer baes = bind halen (på hesten) op, og red den »marelok ud, så vi kan køre stadseligt. PKnap.1828.

Èbas	ba¡sar
Sidens top