Jysk Ordbog

Se også agn (subst.), Çevne (verb.)

avn

subst. _ aw¶n/awn (K 1.1) alm.Ì; o¿n MØJy´SÇ; å·n Angel. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: u.end. (med tab af evt. stød, og i TonalOmr (K 1.3) med acc.2.) alm.; aw·nèr $Voldby; også o·nè spor. i MØJy.

\ Ìdog òw¶n Horsens (F.); spor. optegnet a·wn, aw·n i ØSønJy´M; også (ældre) å·n Als (Molb.); Çogså aw·n og (yngre) aw¶n i ´SV.

[jf. svensk dialekt ån (= agerstrimmel, skår), norsk dialekt onn, ånn (= høst etc.), tysk Jahn; jf. ØMO. ån, ODS. Aan; Djurs (± Rougsø), MØJy´S, SØJy´NØ og ´MØ, SønJy´SØ, Angel; se kort; syn.: rad x]

Tæt afhjemlet

= række af neghobe, stående til tørring efter høst, med 6´12 neg i hver hob (jf. Ord&Sag.7.57ff., med ill.). saamange Neeg, som kan opbindes paa 4 Skaar efter 4 Meiere, samles til een Avn (jf. skår x, mejer x). Hansteen.ca.1825. Kornraderne ("Avnene") skulle helst staa snorlige og sættes langs ad Agerens Midte ("e Ryg"). Sundeved. Bonden selv sætter Negene sammen i Hob; naar han er færdig med en Avn (en Agerlængde af Hobe), tæller han, hvor mange Traver den indeholder (jf. trave x). Ussing.Erritsø.34. Hver Dag maatte Hoberækkerne, Onnene efterses og mulig væltede Neg rejses, og under urolige Vejrforhold maatte Kornet ofte flyttes paa ny Stub. MØJy.

avls·mand	avn·bøg
Sidens top