avls·karlavn

avls·mand

subst.

[spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder]

= landmand, jordbruger. (1715:) Og efterdi auflsmændene bruger en del gammel heste til plougen ¨ så tillades slig heste at gåe løse på marken. Viborg (Vider.II.131). "de ær æn goe Avlsmañ" om en der driver sin Jord godt. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spec.:) Hr. Avlsmand og Per Krybentå = navn på sangleg. *Thy (DanmSanglege.20).

avls·karlavn
Sidens top