agle·vorn
agne| agle·vorn | agne |
subst. _ med sideformen ægn. _ aw¶n alm. (spor. også a©¶n); o¿n VoerH (MØJy; F.). _ ældre former: É¿n Vends´N; æ¿n Han, Thy´NØ; *ejn Samsø; (muligvis) *a·n Vestjy (Molb.). _ genus: neutr. NJy og Djurs (ældre fiskersprog)Ì; fk. (< rigsmål) alm.Ç
\ Ìsvarende til genus i vestnordisk og gammeldansk; Çsåledes allerede i Him (Lyngby.Opt.), Djurs (Molb.) og VoerH (MØJy; F.).
[formen med a formentlig < rigsmål, jf. ægne x; Nørrejy, spredt i SønJy (nord for rigsgrænsen); syn.: Çbed, æs]
= madding til fiskekrog. Som ejn for fisk bruges altid orm, der graves i strandsandet ved lavvande. Samsø (Krist.JyA.T.V.28). til de enkelte større Baade, der bruges om Foraaret, hører 6 Mand foruden en syvende Mand, som bliver hjemme for at skaffe Agn ¨ Til Agn bruges Ising og Lever i November, December og mellem Fastelavn og Slutningen af April. I Maj og Juni bruges Tobis og Hornfisk. Skagen (TF.1873.4f.). Der er en vis Tro paa, at det hjælper at spytte ¨ paa Agnen, naar man meder. Som Dreng benyttede jeg altid denne Forholdsregel. ØH.1955.128.
| agle·vorn | agne |
| Sidens top | |