akva¡vit
Çal| akva¡vit | Çal |
Se også Çadel(´) (adj., sms.led), Çal (adj.), Èal (adj.), ¢al (pron.), £al(´) (adv., forstav.), alde (subst.), alen (subst.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) al¶/al (K 1.1) alm.; også a¶l Vends; a¿l $Gosmer, $Fanø; ÁaÏè ØSønJy´S, SSlesv (dog aÏ·f $Fjolde). _ genus: fk. el. stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t BørglumH (Vends).
[mht. de sønderjyske former jf. gammeldansk aluær, svensk alv og nedertysk alf; spredt afhjemlet]
= jernholdigt jordlag. Tøxen.1698. hwis dær¶ ska grow¶ nöj, mo vi ha æ al¶ bræ§kè = hvis der skal gro noget, må vi have alen brækket (jf. brække 2). $Vroue. dæ¶ ær al¶ oñ¶èr, så i blywèr nöj¶ te¿ å ¡ku·lªgraw· ær hwis i væl hå æn haw· dæ·r = der er al nedenunder, så I bliver nødt til at kulegrave det, hvis I vil have en have der. Skautrup.H.I.91. æn ka ¡sna¿ itj få è ¡pæ¿l ¡ne¿r ªhæ·r, dæñ må væ gån ¡å¶ æ ¡a϶ = man kan snart ikke faa Pælen (banket) ned her; den maa være gaaet paa Alen. $Vodder.
| akva¡vit | Çal |
| Sidens top | |