Èal
£al(´)| Èal | £al(´) |
Se også Ìal (subst.), Çal (adj.), Èal (adj.), £al(´) (adv., forstav.)
pron. _ udtale »kort 1 (med note)Ç, jf. også K 1.1, K 4.6; desuden yngre a¬· vest for linjen B_BÈ. _ neutr.¢: ò¬tj Vends; å¬t/ålt (K 4.7) Han, Him; ò¬t $Lild; 嬶t/ål¶t (K 4.7) NDjurs, SDjurs; o¬¶t Samsø, HadsH (MØJy); å¬t/o¬t (med samme vokal som i fk.) Sydjy´S, Sønderjy; også ålt, a¬t etc. (dannet i analogi med fk.) spor. i øvrige Jyll; også (i betydningerne 7´8, og nu sj.) å¬ès, å¬èns SønJy´S, SSlesv (< nedertysk allens); overalt også yngre former med a´ i forb. lånt fra rigsmål. _ plur.: »kort 2, jf. også K 1.3, K 4.6; desuden yngre a¬· vest for linjen B_BÈ.
\ Ìpå Læsø bruges ordet sj. i fk. (jf. AEsp.Læsø.), og optegnede former som a÷l, al¶ synes lånt fra hhv. dannet i analogi med plur.; Çfk.´formen bruges (bortset fra betydningerne 2´3) i størstedelen af Jyll svarende til rigsmålets adjektiske alt, også dækkende stof´neutr., fx EJens.Houlbj.B.51; bemærk i øvrigt, at fk. og plur. har samme udtale vest for linjen A_A; Èjf. DSt.1921.105; ¢mange steder bruges neutr.´formen også for substantivisk stof´neutr. (svarende til rigsmålets substantiviske alt, herunder pkt. 7), og da har neutr.´formen en videre udbredelse end ndf. angivet.
A. i adjektivisk anvendelse.
1) = hele mængden af; samtlige; al(le) mulig(e); ud af en stofmængde el. et antal genstande, specificeret i efterfølgende subst. (mv.). al· djæ hij·©èn å traj§tèn go úÛ po¶ å swå·(r) æn¡hvæ¿(r) sij·n = al deres higen og stræben går ud på at svare enhver sit. Skyum.Mors.II.215. å¬tj djæ sa·©èr wa så fårhaw¶è å så fåpròsèlt = alt hvad de ejede (egl. alt deres sager, stof´neutr.) var så medtagetog mishandlet. $Hellum. 嬶 be¡gøñ¶èÏs æ stræµ· = al begyndelse er streng (dvs. svær). $Jelling. å¬ ¡uÛèªda·rèn træñè te må·¬eµ = alle yderdørene trænger til maling. $Hundslund. Te Do kan flyv, vil a it sei nauer om, de kan jo oll e Fauel = at du kan flyve vil jeg ikke sige noget om, det kan jo alle fugle (jf. æ x). ZwölfFabeln.20. haçj fo¡stæ¿è å ge¡ri¶è sæ i ¡o¬ ¡fåªho¬¶ = han forstår at klare sig under alle forhold. $Gosmer. \ med bibetydning af overflod el. ubetydelighed (især i forb. alt det som, alt hvad el. når der følger et demonstrativt pron.). æ hå kwalèm å¶, te æ hå set o höt o a¬· hans stuè löw¶n = jeg har kvalme af, at jeg har siddet og hørt på al hans fede løgn. $Agger. Di hår olderæj· fot oldt de Ju¶er, di hå nødde te djer e·vig Hwi·l = de har allerede fået alt det jord (dvs. den smule jord, nemlig en grav), de har nødig til deres evige hvile. HimmerlKjær.1942.239. _ jf. al(t) det hele (se Çhel 4), al(t) hver bid (se Èbid 4). \ (spec.:) for alt det = for alt i verden, (ikke) under nogen omstændigheder [spredt i Vestjy, spor. i øvrige Nørrejy] ve do ¡ha dæñ ¡hwælp? _ ¡næj¶ får ¡å¬· de, a ve ¡hwær§kèn ¡æj· hælèr ¡hå¶ æñ = vil du have den (hunde)hvalp? _ nej afgjort ikke, jeg vil hverken eje eller have den. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hver eneste; (ikke) nogen som helst; knyttet til efterfølgende subst. (mv.) i sing.; ofte i forb. som i alt fald (jf. Èfald) [spredt afhjemlet; især litt.] Marri ¨ hun tøt hwo hun gik fram / Te aal den Diel hun møt de søh te hinne lissom han = hun syntes, at hver eneste ting hun mødte, hvor hun kom frem, det sagde ligesom han (dvs. "farvel Marie"). Blich.EB.50. de war jo ujèn ¡å¬¶ ¡groñ¶ = det var jo uden nogen som helst grund. $Tved. \ for al den del/sag/ting se Ìdel 1 (etc.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hele; knyttet til efterfølgende subst. i sing., fx al æ hoved [SØJy´N, MØJy ´SV, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Ino kund han røst øwwer åld hans Krop = endnu kunne han ryste over hele kroppen (når han kom til at tænke på det). ABerntsen.S.31. wa de vetawen te vi skuld ploww, så wa de lig· møj om vi wa gennembløet etter en tiem; vi skuld ploww al æ daw! = var det vedtaget, at vi skulle pløje, så var det lige meget, om vi var gennemblødte efter en time; vi skulle pløje hele dagen. SØJy. di måt sæt smör ¡hæn¶ te ¡å¬¶ æ ¡viñ§tè = de (gamle) måtte sætte smør hen ttil hele vinteren (fordi køerne på stald ikke gav meget mælk). SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = da, dog (som udtryk for imponerthed el. betænkelighed i forb. med en overvældende mængde); især i forb. hvad ¨ ¡alt [< tysk (jf. KrMikkelsen.DO.66); spredt i Sønderjy] va di å¬t kañ Ágø·è! = hvad de dog kan udrette. $Bov. æn ve jo ¡í, va dær ¡oldt ær ¡í èt = man ved jo ikke, hvad der dog kan være (blandet) i det (dvs. i blandfoderet). HostrupD.II.3.19.
Forrige betydning - Næste betydning
5) al(t) det, alt hvad (man kan el. lign.) = så stærkt el. hårdt som; gradsangivelse for bevægelse el. arbejdsindsats [vel < betydning 1 slutn.] dÉ guvl sÉte nir Éte gòri te, ò¬tj hva hon ku rÉk uv = den gule (hoppe) sætter (af) ned mod gården, alt hvad den kunne strække ud. Grønb.Opt.5. hañ bjærè ¡ve (= pukler på) ¡å¬¶ de hañ ¡ka. $Hundslund. _ jf. alt hvad remmer og tøj kan holde (se rem x).
Forrige betydning - Næste betydning
6) al(t) det at = knap nok, kun lige til; som gradsangivelse knyttet til følgende (el. underforstået) sætning [vel < betydning 1 slutn.; jf. ODS.I.413] de æ ¡a¬· ¡de, æ ka fo¡klå·r èÛ = det er alt det, jeg kan forklare det. $Torsted. (ironisk:) tøt do om· èr? _ næj¶, de wa 嬷 de = syntes du om det? _ nej knap nok (dvs. langtfra, tværtimod). Skautrup.H.II.96. \ alt hvad = d.s. [spredt i Sønderjy] de va ¡o¬t va hañ ku Álöj·t èn = det var alt, hvad han kunne løfte den (dvs. han kunne knap nok løfte sækken). $Øsby.
B. i substantivisk anvendelse.
Forrige betydning - Næste betydning
7) alt, alle = alting, det hele, altsammen; hhv. alle mennesker, alle folk, allesammen [Sønderjy, Sydjy´S, spor. i øvrige Jyll (især i konstruktioner lånt fra rigsmål); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
嬶t gjæk jo ¡te i ¡hå¿ñèn = alt blev jo fremstillet i hånden. $Tved. ¡å¬t va di haj ¡haj¶ te ¡brå¬op, ¡de sku ¡mæ te ¡basèl = alt hvad (dvs. alle dem) de havde haft med til bryllup (af gæster), det (dvs. de) skulle med til barsel. $Vodder. hañ siè jo ¡læw·n få ¡å¬èns = han siger jo løgn for (dvs. han nægter) alt. Sønderjy´S. (spøgende:) de æ kå¬t i daw¶ _ ja de æ gåt æn ska æ§ jæn· hå¶ et å¬t = det er koldt i dag _ ja det er godt, man ikke ene mand skal have det altsammen (dvs. al kulden). $Jelling. (talemåde:) ¡drek å fa¬, ¡de ¡ka ¡o¬, mæn ¡drek å ¡sto¿, ¡de ¡ka kons ¡fo¿ = drikke og (derpå) falde, det kan alle; men drikke og (dog) stå, det kan kun få. $Gosmer. \ faste forb.: alt og alt = rub og stub. *HostrupD.II.4.222. _ alt og det hele = d.s. *$Agger. _ alt som helst = hvad som helst [jf. Noesgaard.DS.39; spor. afhjemlet] få pæ·µ ka èn ky·w å¬t såm hælst = for penge kan man købe hvad som helst. SVJy. Bregend.Sød.I.41. _ og alt = og så videre; og alt sådan noget [< tysk; spredt i Sønderjy´S] æjsèn ka di iñt kum fra· èt a· ¨ væn di iñt sitè i èn vu·n å o¬t = ellers kan de (dvs. vore dages unge, i 1950¶erne) ikke komme fra det af (dvs. afsted, til bal), hvis de ikke sidder i en vogn og alt sådan noget. Sild.
C. i præp.forb., med gammel kasusform.
Forrige betydning - Næste betydning
8) for alle = fremfor alt, for alt i verden, (ikke) under nogen omstændigheder [jf. vestnordisk fyrir õllu; spredt i Sønderjy, spor. i Sydjy; syn.: alting (forb. for alting)] Vi ska får ¡old· se¶ å ha è Pomp ¡tebond¶èn = vi skal fremfor alt se at få pumpen tilbundet (dvs. svøbt ind, i halm, inden frosten bliver for hård). HostrupD.II.1.183. _ (hertil muligvis:) "foraj¶l" puttes af visse folk ind i talen hvert öjeblik uden vis (= nogen bestemt) betydning. Han. \ for allens = d.s. Vi måt få oljns pass å å holj æ kvorn tørt = vi måtte for alt i verden passe på at holde kornet tørt. *ØSønJy. \ (hertil muligvis også:) for al. "foraj¶l" puttes af visse folk ind i talen hvert öjeblik uden vis (= nogen bestemt) betydning. *Han.
Forrige betydning - Næste betydning
9) i det/æ alle = i det samme, i samme øjeblik [jf. vestnordisk i ìví, ældre dansk i alle(n) det; beslægtet med konstruktionen i al(len) »godlag; spor. i SVJy og SønJy] han kåm¶ i æ 嬷. SønJy´V (F.). GSchütte.JØA.95.
Forrige betydning - Næste betydning
10) med alle = fuldstændig, helt [jf. vestnordisk meÛ õllu, gammeldansk mæth allu; spredt i Hards, spor. i øvrige Vestjy samt i SønJy; fortrinsvis i ældre kilder] (talemåde, med varianter:) Jomfru Dold hun kyser æ vinter hen mæ åld = jomfrudolde kyser helt vinteren bort (dvs. vipstjærtens komme sætter endegyldigt punktum for vinteren). Hards. Skautrup.H.II.81. JSkytte.F.28. \ ad alle = d.s. *Steensberg.TN.52.
11) med ét og alle = pludselig, lige med ét [kun anførte kilder fra SønJy] hañ Átrømè¬t mæ ¡jet å Áo¬· = han faldt pludselig om. $Felsted. $Rise.
| Èal | £al(´) |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}