¢al
aland| ¢al | aland |
Se også Ìal (subst.), Çal (adj.), Èal (adj.), ¢al (pron.)
adv., forstav. _ udtales i alm. som plur. af »¢al; ò¬¶(´) Him (Lyngby.Opt.); å¬(´) $Havbro; ol¶(´) Ommers (NPBjerreg.); 嬶(´) (i betydning 3) spor. i MØJy´V og Bjerre; o¬¶(´) $Agerskov, $Hostrup.
[opr. samme ord som ¢al; syn.: alt(´) 1]
1) = ganske, helt; temmelig, lovlig (til forstærkning af adj. el. adv. i grundform) [jf. a¡lene, al¡hel; Nørrejy (dog kun spor. i Vends), spor. i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Og Stine var en af de første, der blev gode Venner med de fremmede. Om Efteraaret plejede hun senere at sige: "Det æ aal sær¶ nær de er rejst _ saa tom¶" (= det er helt sært, når de er rejst, så tomt). Heft.AH.162. Naturligvis skete der Ulykker og ikke alfaa. Staun.UD.180. så affensieret han it mie, nej hål! Han ståj ålstel. Manne, manne gång fæk han en brøskalk ¨ få de han wa så tålle = så avancerede han ikke mere (dvs. hesten holdt op med at trække smørkærnen), nej holdt! han stod bomstille; mange, mange gange fik han en humpel brød, fordi han var så tålig (dvs. nem at have med at gøre). Prip.Søften.168. Han ba mæ da ret saa almindelig om, / te Bruifolkens Skaal maatt blyu drukken = han bad da ret så indtrængende (jf. mindelig x) om, at brudefolkenes skål skulle drikkes. And.GildeÌ.15. ¡de ka a ¡ål ¡knap ¡håw = det kan jeg (virkelig) knap nok huske. $Storvorde. _ (også i forb. med andet forstærkende led:) under æ Laag er en aal dæmfuld af jenne Guldpeng = under låget er den (dvs. kobberkedlen, i en fortælling) helt propfuld af ene guldpenge. Aakj.GJB.57. den ka è§t tå 嬷 så manne katåflèr = den (beholder) kan ikke tage ¡så mange kartofler. Hards. A ka da blyw saa alwejlendes gal paa di Lajstrygerer = jeg kan da blive så allervindlendes gal på de landstrygere (jf. vindle x). AVestergaard.RS.7. te ¡ål·ªsywèn å ¡sist = til syvende og sidst. $Todbjerg.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = aller´; til forstærkning af adj. el. adv. i sup. [MVJy (±NV), MØJy (±N, ±SV), spor. i øvrige Vestjy (± SVJy´S) og i øvrige Østjy´M; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Ranch.KSH.101. o·t å trø·è påtèr bræ·wèn ka ò¬·napèst su·èr æn u·© = 38 potter brændevin kan alknappest »svare en uge (dvs. kun med store vanskeligheder strække til en uge). Vends (F.I.19). de ¡æç·j it ¡o¬ªbejst _ sø ¡maçj¶èn _ haçj ve¬t i grøwtèn ¡mæ èt las ¡påtè = det endte ikke allerbedst, sagde manden, han væltede i grøften med et læs potter. $Gosmer. _ (også, ved komp. i superlativisk betydning:) i òl· væj·stèr æñ· o rå·lèµèn hå¿r di gamèl djÉr haj¶èl = i aller vestre ende af stuehuset har de gamle deres lejlighed. *Kvolsgaard.L.14. *Krist.DS.II.174.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = langt (til forstærkning af art. + adj. i sup.) [Hards og Sydjy, spor. i øvrige Midtjy, i Sall og NVJy´S samt Him´SV; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
de æ skammeli, er et. Aa de æ snaar aal de væhst, te di la saaen en sølle Baaen høhr o et = det er skammeligt, er det; og det er snart langt det værste, at de lader sådan et stakkels barn høre på det. PAlsted.F.19. Åll de bæst a ka fo æ klepfesk = det allerbedste, jeg kan få, er klipfisk. Hards.
4) i konjunktionelle forb.
4.1) albedst som = netop da, bedst som [spor. i Midtjy] å ¡o¬¡bejst som haçj ¡gik, ku haçj fa¬ ¡veriªlø¿s ¡om¶ = og allerbedst som han gik, kunde han falde værgeløs om (af et epileptisk anfald). $Gosmer.
4.2) al det første = straks, så snart [spor. i Nørrejy; syn.: først 5] a sku ha spe¬ ¡tromfè ¡u¿Û, a¬ de ¡føst a æ ¡eñ· = jeg skulle have spillet trumfer ud, straks jeg er inde (i kortspillet). $Give. \ (hertil også:) al det bedste = bedst som, straks. *$Kragelund.
| ¢al | aland |
| Sidens top | |