Çagre
agte| Çagre | agte |
Se også akt (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fem./fk. (K 7.2).
\ Ìmuligvis yngre form < rigsmål; Çogså atj Han, Thy´N, $Agger, Fur; Èén optegnelse *at Fanø; ¢kun spor. optegnet (vsa. *aut).
1) = opmærksomhed, agtpågivenhed, koncentration [spor. afhjemlet] han hå hans ¡ajt ¡we hans ¡ar·beÛ = han koncentrerer sig om sit arbejde, har hele sin opmærksomhed henvendt på sit arbejde. $Torsted. de ær ¡e§t så ¡møj¶ æ ¡hø·rèls som de ær æ ajt de kni·vèr mæj = det er ikke så meget hørelsen som det er agten (perceptionsevnen) det kniber med. $Tvis. \ faste forb.: give ¡agt (el. lign.) = være opmærksom, lægge mærke til; passe på; høre efter (noget) [spredt afhjemlet] Hør lille Folkens, vil I gi Awt en bette Graan, saa ska a lieg beret for Jer ¨ ( = vil I høre efter et øjeblik, så skal jeg lige berette for jer). Frifelt&Kragelund.TT.70. A hå giwwen Ajt o, te di Folk, der ingen Bøen håe, æ møj klooger o, hudden æ Bøen ska opdrawwes end dem, dæ håer en hiel Flok = jeg har bemærket, at de folk, der ingen børn har, er meget klogere på, hvordan børnene skal opdrages, end dem, der har en hel flok. ABerntsen.SK.75. a ga it ¡ajt å¡på hwa hon sø· = jeg gav ikke agt på (dvs. var ikke opmærksom på), hvad hun sagde. $Hundslund. Det war helsen nø andt for gotten Dawed end aa legg¶ ud ved en wot Dig¶ med en Trøj¶ øwer æ Hued og gi¶ Ajt paa no¶ skajle Fo·rkræger = det var ellers noget andet for (den) gode David (jf. ¢god(´)) end at ligge ude ved et vådt dige med en trøje over hovedet og holde øje med nogle skadelige får (dvs. får som ville æde af afgrøderne). Aakj.GJB.39. (talemåde:) hwa en læger eµen majt o¿, de gir en hæj¶er eµen ajt o¿ = det man ikke lægger magt på (dvs. som ikke betyder noget), det giver man heller ikke agt på. SØJy (Krist.JyF.IX.200). _ tage (noget) i ¡agt = være opmærksom på; passe på [spor. afhjemlet] han tow i ajt, hwans æ haj så ¡te ham = han tog i agt, hvad jeg havde sagt til ham. $Torsted. vi hå la¿è å ta ti¿èn i ¡ajt; vi måt åÏè seÛ mæ leÛè hæñ¶è = vi har lært at tage tiden iagt, vi måtte aldrig sidde med lledige hænder (dvs. ubeskæftiget). $Hundslund. (talemåde:) taj din fætèr i ¡acht , ªajs ¡trin æ dæ, såw a ¡kåk te a ¡hæst = tag dine Fødder i Agt, ellers triner jeg dig (= træder jeg på dig), sagde Kokken til Hesten. $Fjolde. (hertil vel:) Gjas om ed it vil skie = giv agt (dvs. se til, vær opmærksom på?, om det ikke vil ske; idet skrivemåden gjas gengiver udtalen gi atj). Schade.ca.1820. _ tage sig i ¡agt (for) = passe på, tage sig i vare (for), være forsigtig (med) [spredt afhjemlet] Angel (Lackmann.ca.1740). tæj dæ i ¡acht får a ¡glajkèn = tag dig i Agt for det glatte Føre, dvs. pas på, for det er glat. $Fjolde. Sejjer do Løvn! Ta do dæ i Ajt = siger du (det er) løgn! tag du dig i agt. Han. _ have i en/sin ¡agt = huske (på) [spor. i Vends] a ska hae i æn ajt = jeg skal huske på det, at det ikke glemmes. KærH.
2) = mening; hensigt [spredt afhjemlet] Sønt just aa lig dem ud mæ æ Kvinnd, var egentlig ett djer Ajt = sådan just at lægge sig ud med kvinderne var egentlig ikke deres agt. Thy. det va mæ fuld ajt, dvs. med vilie. Hards. (talemåde:) sjæl¶ om do hår olè så møÛ¶ i ajt, guÛ hår eÛ ol¶ sam¶èl i si majt = selv om du har aldrig så meget i agt, så har gud det alt sammen i sin magt. Ommers. håÛ a ¡majt, som a ho ¡ajt, så sku do kom ¡om¶ i ¡so¿çjèt = havde jeg magt, som jeg har agt, så skulle du komme om i sandet, dvs. blive nødt til at lystre. $Gosmer.
| Çagre | agte |
| Sidens top | |
}){kind=link}