Ìagre

agt

Se også Ìagre (verb.)

Çagre

verb. _ (´re K 6.2:) a©è(r) alm.; awèr $Tise; awè SønJy (spor. også åwè). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[< ældre dansk avre (= rokke med kroppen)]

 Næste betydning

1) = rokke, ryste, dingle (pga. træthed, sygdom, alder, kulde, beruselse) [MØJy (±NV), SØJy (±V, ±S), Samsø, spor. i Vends, øvrige Djurs, MVJy, SVJy og SønJy; se kort; syn.: Ìagle 3]

Tæt afhjemlet

UkSjy.ca.1700. ¡a©èrèt = han var så træt, at han gik usikkert. $Gosmer. Hvis et Menneske har Tvangsbevægelser, altid bevæger det (dvs. hovedet) fra Side til anden, kaldte vi det at agre. MVJy. æ kow¶ va så syk å så sæ϶è, te èn a©èrèt = koen var så syg og så sølle, at den rystede. SØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = vippe (på stol) [muligvis sammenblandet med Ìagle 2; spredt i SVJy, spor. i SønJy] Do maa it se ò avve ò e Sto·l, gu Dræng = du må ikke sidde og agre på stolen, knægt (jf. ¢god(´)). SønJy.

 Forrige betydning

3) = stå usikkert, vakkelvornt (om ting) [spor. afhjemlet; syn.: Ìagle 1] et Træ awrer når Stammen er såvidt afsavet, at det begynder at dingle, også en gl. faldefærdig Væg siges at awre. Kok.DFspr.I.263.

Ìagre	agt
Sidens top