vips	Ìvisse¡love

Se også hvidsig (adj.), hvisse (verb.), Ìvisse¡lulle (subst.)

visse

verb. _ med sideformerne vysse, hvisse, hvysse. _ vis alm.; også hwis´ Nørrejy (og dominerende i Nordjy); også hwys/vys (K 3.2); i udbrud og remser ofte med udlydende ´è _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.:) ´t Vends, sideform på Læsø.

[vel < rigsmål (tidligst indlånt i NJy, NVJy, SDjurs, Sydjy´S, Sønderjy); delvis sammenblandet med Ìhysse; barnesprog; syn.: Çbysse, Çvisse¡love]

= vugge et lille barn (i armene el. i vugge), for at det skal falde i søvn; i reglen ledsaget af beroligende nynnen, "vuggevise" el. småsnak. æ hår wisèÛ è ¡bå¿r i ¡søw¶n = jeg har vugget barnet i søvn. $Torsted. å hwis öwr æn Bå¶n = synge hviskende. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Søen vuggede sine Smaabølger ind imod Stranden med en egen tyssende Lyd, som naar en Mor vysser et uroligt Barn. AarbSkive.1982.56. _ (i mangfoldige vuggeviser; ofte sammen med udtryk for samtidig nynnen; jf. lulle og Ìbysse¡love; fx:) så, så, wisse, wisse! siger moderen til det grædende spædbarn. AEsp.VO. visse visse lulle, sov nu sødt, min Tulle. Djurs. såw· visèlow·, di fa¿r ær uÛ å plåw· (= sove, visse love, din far er ude at pløje, etc.). SØJy.

vips	Ìvisse¡love
Sidens top