hvisle·pibe
hvissel| hvisle·pibe | hvissel |
Se også hvidsig (adj.), hysse (verb.), visse (verb.)
verb. _ med sideformerne hvysse, hvissie, hysse. _ hys/hy÷s (K 1.8) alm. (især i betydning 1, i tilslutning til rigsmål); også hwy÷s $Børglum; hwy·s, hwij·s $Agger; *hwis $Vorning, sideform i Him og MØJy; *hwys GjernH (MØJy); også hwissi Hards (HPHansen.Opt.); (desuden flg. sideformer i betydning 1, ved sammenblanding med visse x:) wi÷s Vends´N og ´M (AEsp.VO.IV.293); wes Vends´SV (AEsp.VO.IV.293); wys $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også ´t Vends; hwy·st hhv. hwyst $Agger.
1) = tysse (på børn etc.) [< Èhvis 1; spredt afhjemlet] ka do ¡hys po æ ¡ba¿n, djæ ¡få¿r ska ¡såw· = kan du tysse på børnene; deres far skal sove. Hards. de wa u¡múli© å hys æ knæj§t ni¶è = det var umuligt at dæmpe knægtene. $Vroue. hon jik òp å ni¶r æ gu·lt mæ dræng¶i å wisse på ham = hun gik op og ned ad gulvet med drengen (på armen) og hvissede på ham. Vends (AEsp.VO.IV.293).
2) = kyse (efter dyr) [spor. afhjemlet; syn.: hviste 4] han dröw¶ o hwissie ad dem (= han jog og kyste efter dem), men der var ingen, der saa noget til rotterne. HPHansen.KF.II.182.
| hvisle·pibe | hvissel |
| Sidens top | |