hvid·side
hvidsig·vorn| hvid·side | hvidsig·vorn |
adj. _ med sideformen hvidset. _ hwisè/visè (K 3.2) alm.; hwisi $Agger; også hwist Thy. _ plur.: u.end. alm.; hwi·st $Hurup.
[< Çhvid (jf. KrMøller.D.25), parallel til blåssig 1, gråssig, rødsig; Vends´S, NØJy, Fjends (±S), Hards (±N), SVJy´NV, spredt i Han og Thy´N samt SønJy´M, spor. i øvrige Nørrejy (± Sydjy´S); se kort; syn.: hvidsig·vorn]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= hvidlig, lys (fx om hårfarve). Becher.ca.1815. Han er en lildawte Mand mæ swot Skek, lidt hwisse o bathude = han er en lilleagtig (dvs. temmelig lille) mand med sort skæg, isprængt lidt hvidt, og skaldet. JJacobsen.T.II.22. ¡de ¡tøw¶ æ fo ¡hwist = det stof er for hvidligt (kommer derfor let til at se smudsigt ud, el. er for hvidligt til at anvendes i dette tilfælde). $Torsted. \ (vel forvansket:) hwirè = hvidagtig, hvidlig. *MØJy (F.IV.231).
| hvid·side | hvidsig·vorn |
| Sidens top | |