træk

vimmel

Se også hvimle (verb.)

vimle

verb. _ med sideformerne vingle, vindle. _ vemèÏ alm.; veµèÏ Als, Sundeved; også veñèÏ Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t $Løgumkloster; vemè¬ $Agerskov.

[vist < nedertysk (rut)wimmeln (= smide/kaste ud/bort); formentlig sammenblandet med hvimle 1 og Ìhvingle; spredt i SønJy]

= kaste; smide. hañ blöw ¡uveµlè = (han blev) smidt ud. Als. (i legen »skorsten:) Den der fær sit Pengstyk (= sin mønt) te o læg’ næst ve e Sten, saanker aald e Peng op ¨ o smider (vimle) dem op i e Luft. Hvad der vender Kron’ op, er hans (dvs. de mønter, der falder med "krone" op, er hans). ØSønJy. å vemèl ¨ ¡om¶ èt (= at vimle om det) ¨ = (slå) Plat og Krone. HostrupD. II.4.202. (i kortspil:) pas å¿, æ it vem·Ïèr dæ jæn¶ (= pas på, jeg ikke vimler dig en), dvs. smider et stort kort i. $Løgumkloster. \ (overført:) vimle ¡af = afvise, affærdige [spor. i ØSønJy og på Als] å vemmel ham ¡åw (afvise ham); hand blöw ¡åwvemle (afvist). AlsOrdsaml.

træk	vimmel
Sidens top