![]() | ![]() |
subst. _ træk _ genus: stof´neutr.
[< gammeldansk t(h)ræk, jf. tysk Dreck (men folkeetymologisk forklaret ved, at tørven opsuger ajle el. regnvand, jf. trække x, el. at den hindrer træk i vintervejr, se ndf.); jf. (verb.) trekke til mögdynge (Tøxen.1698); Hards´MØ og ´SØ, spor. i øvrige Hards og i SVJy; se kort; syn.: fold·tørv, skejt·tørv, skuve, sluk]
![]() | ![]() |
= hedetørv (med græs´ el. lyngskjold) til at blande i staldgødningen; forinden hyppigt anvendt til vinterbeskyttelse af lerklinede mure (og denne brug holdt sig længst, helt ind i starten af 1900´t.); jf. Ord&Sag.2014.49f.; også om andet affald, der blandes i møddingen. De bedste af (hede)tørvene blev brugt til brændsel i bilæggerovnen, mens de ringere, mere sandholdige tørv kaldtes "træk" og blot blev brugt til strøelse, efter at de var hakket i små stykker, under svin og kreaturer for at opsuge ajlen fra dyrene; man havde jo ingen ajlekule dengang, og da hedejorden var næringsfattig, og der ingen kunstgødning var til rådighed, gjaldt det om at få samlet en stor mødding til udkørsel på marken. AarbHards.1968.175. I den udstrakte Hede gravede man hvert Aar 100 Læs Hedetørv til Brændsel samt en Mængde Skæj¶ter (jf. skejt·tørv), d.v.s. runde Tørv, der blev brugt til Træk i Gaarden, i Grebningen ¨ i Svinestien. HPHansen.GF.II.171. Midt i Gaarden fandtes Møddingen, og uden om den blev der sat Hedetørv paa Kant, for at de kunde blive sønderdelt ved Kreaturernes Færden hen over dem. Naar de var passende opæltet, blev Tørvemassen smidt paa Møddingen. Det kaldtes at samle til Træk. LSJespers.Starup.168. æn ¡mar§kªmöreµ wa må© vi kjor hjæm· fræ¿ blæ¿ñ mæ træk fræ æ hiè hæjèr ¡gro·vªrøj¶neµ å sör¶èn nöj = en »markmødding var møg, vi kørte hjemmefra (dvs. fra gården) blandet med træk fra heden eller oprensning af grøfter (jf. Ìgrob 1) og sådan noget. Skautrup.H.I.263. Lerklinede ydervægge ¨ tålte ikke ret megen regn og frost, for så faldt de ned. Derfor beklædte man i vintertiden murene med et tykt lag hedetørv helt op til æ bryn (tagskægget). Denne beklædning, som man kaldte træk, blev lagt op om efteråret og fjernet og smidt i møddingen om foråret. HundredeAar.115. man måtte bruge træk ¨ til at skærme ydervæggene om vinteren ¨ Det var både et skærm mod frost og vand og samtidig en lunende kappe om husets fod. Når gårdene var klædt i vinterdragt, lignede de egentlig store tørvestakke. Kaae.Lem.177. \ også kaldt: træk·tørv [spor. sammesteds] Hvert Foraar blev der gravet 20 Læs Træk til at beklæde de skrøbelige Huse med, og saa vandrede de gamle Træk¶törre over i Møddingen. HPHansen.GF.II.23.
![]() | ![]() |
Sidens top |