hvilter·dags
hvimle·gal| hvilter·dags | hvimle·gal |
verb. _ (hw/v K 3.2; l/Ï K 4.8:) hwemèl/vemèÏ _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends. $Læsø; (præt.) ´èt MØJy, SØJy.
1) = hvirvle; snurre rundt (selv el. med noget andet); trimle; vakle [muligvis ved sammenblanding af Çhvingle 1 og vimle x; spor. i Østjy og SønJy] pi©èrn hò¿r ja·n sò¿nt èn løst te å kom ¡te å hwemèl = (pigerne har gerne sådan en lyst til at komme til at) danse. Vends (F.). den eneste Dag i hele Sommeren Hyrderne havde fri, var St. Hansdag. Da passede Far Faarene ¨ hans Kæp vimmelte op (bevægede sig i Luften)! Vends (AFSchmidt.HH.41). haçj lò· te drɵ¶i, de rÉjti haçj hwemèlt øw¶èr hans Éçj· (= han lagde til drengen, så han rigtig trimlede over ende), dvs. han slog til drengen, så han faldende trillede rundt. Vends (F.). æ flagestang stoj o vimlet o vist it va si den skul fål te = flagstangen stod og svajede og vidste ikke, hvilken side den skulle falde til. SØJy. \ (hertil:) hvimle·tur. en gyngetur afsluttedes undertiden med en vimmeltur. A sætter sig, B drejer slyngen (= gyngen) adskillige gange rundt, slipper, hvorpå slyngen af sig selv drejer tilbage. *ØSønJy.
2) (upersonligt:) det hvimler = det svimler (for én) [muligvis ved sammenblanding af Çhvingle 3 og svimle; spredt i Vends, spor. i SØJy, desuden $Læsø og $Agerskov] Det begyndte at hvimle for den lille gamle Bondemand. Aldrig nogen Sinde ¨ havde det saadan væltet ind over ham med uhyggelige Tanker ¨ truende Ulykker. JSkytte.VV.110. de vem·lèr får æ øw¶èn å¶ mæ (= det hvimler for øjnene af mig), dvs. det bliver uklart for Øjnene (f.Ex. højt oppe, el. naar gl. Folk føle Trang til at bruge Briller naar de læse). $Agerskov.
| hvilter·dags | hvimle·gal |
| Sidens top | |