kræ¡bunteskægl

kunkel

subst. _ (l/Ï K 4.8; accent K 1.9:) koµkèl/ÁkoµkèÏ; ofte skrevet *kankel. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk; Rømø, SønJy´S (syd for rigsgrænsen og i nabosogne nordfor), Fjolde, spor. i Angel og ØSønJy´MV; se kort; syn.: edderkop, spinde x]

Tæt afhjemlet

= (større) edderkop. èn ÁkoµkèÏ = en Slags edderkopper; den er større end en Áspiñkun (jf. spinde·kone x). $Bov. Naar en Ædderkop, "en Kongkel", spinder ned fra Loftet ¨ bringer det Lykke. Feilb.FH.51. (husråd:) Mod koldfeber skal man tage en kankel (edderkop), lægge den i et fingerbøl, som man binder over med et stykke hörgarnslærred ¨ og binder det ved en snor om halsen, så det hænger ned for hjærtekulen. Eftersom (= efterhånden som) edderkoppen opløses, svinder koldfeberen. VisH (Krist.DS.IV.596).

kræ¡bunteskægl
Sidens top