kunkel

kægle

kægl

subst. _ k橶èl/kæ©èl/kæchèl (K 1.1, K 4.2) alm.; kj橶l $Vejrum. _ genus: fk. Sønderjy; stof´neutr. Vestjy.

 Næste betydning

1) = skræppen (af gæs) [< kægle 1; spor. i ældre kilder fra SønJy og SVJy] keggel ¨ siges egentlig (om) den lyd, som gies med udstrakte halsse giör mod hinanden. Varde (Tøxen.1698).

 Forrige betydning

2) (overført) = kæften op, sladren; kævl [< kægle 3; spor. i SønJy (fortrinsvis i ældre kilder), desuden $Vejrum; syn.: Çkagl 2] dær ¡ær¶ æn ¡k橶èÏ såm de ¡var¶ èn ¡he¿Ï flåk ¡gjæs = der er en Kagl (af kvinder), som om det var en hel Flok Gæs. $Vodder. (fra eventyr:) nåw ¡go· sol¡da¿tè ¨ ku ¨ da ¡jæl§p wås, væn vi sku fo ¡k橶l mæ ¡wå ¡nå·boªkoµ¶ = (nogle gode soldater kunne da hjælpe os, hvis vi skulle få) Spektakel, Krig, Strid (med vor nabokonge). $Mandø. kj橶l = Vrøvl, Kævl. $Vejrum.

kunkel	kægle
Sidens top