Çkomme
kunkel| Çkomme | kunkel |
subst. _ med sideformen kræ¡bonnis. _ 1.led: kræ´ alm.; spor. også kra´ _ 2.led: ´¡boñtès, ´¡boñis (uden klar fordeling) alm.; spor. opfattet som et personnavn *Kræ (= Kristian) Bondesen.
[1.led er vel opr. kla´ (jf. kla¡bum, kla¡fonnes), blot omtolket i tilslutning til Kristian (som tryksvagt fornavn); 2.led går muligvis tilbage til Çbunke (om ståstedet, hvor der skal klappes, jf. også stage x), for sideformens vedkommende dog til bonnis; Hards´V, spor. i øvrige Hards og Fjends´S; se kort; syn.: kla¡buni, kla¡fonnes, klap¡op, klap¡ud]
 |  Tæt afhjemlet |
= (børnelegen) skjul, med fast "mål"; også udråb i samme leg (hvorved finderen "fanger" dem, der har gemt sig, eller disse "frier" sig selv); jf. Ord&Sag.2010.12ff. (spec. s. 18f.); ofte i forb. tage kræbuntes (i tilslutning til fangelegen tag x). Sall (Sgr.III.143). o ta kræboñtès = en leg. Et barn holdt udkik; fik han øje på et andet, råbte han ¨ kræboñtès _ og så skulde vedkommende stå. SkodborgH (HPHansen.Opt.). Som Børn legede vi o ta Kræboñis. HammerumH (HPHansen.Opt.).
| Çkomme | kunkel |
| Sidens top | |