Ìkomme
kræ¡buntes| Ìkomme | kræ¡buntes |
Se også Ìkomme (subst.)
verb. _ kom·/ko÷m/kom/Ákom(·) (K 1.3) alm. (spredt i yngre dialekt også ´å´); kum· Sild. _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, Sall, Fjends´N, Hards´N; ´¶er (K 6.2) øvrige Nørrejy, Sønderjy (± TonalOmr, jf. K 1.9); komè alm. i TonalOmr (K 1.9); kømè Sundeved´Ø, Als, Sild, SSlesv (spor. vsa. yngre komè), ældre form i Sundeved´V. _ præt.: »kort (med noter); også (tryksvagt) ®kom SVJy, SønJy; i SSlesv også (i 2. person sing., ældre) *kamst. _ ptc.: komèn alm.; også (med perfektiv betydning, efter hjæpeverbet være:) komè Samsø; komèÛ Mols; Ákomèn TonalOmr (K 1.9; jf. HJørg.Als.44). _ imperativ: kom alm.; også ældre (plur.) komè Sønderjy, spor. i SØJy.
\ Ìdog kam· HvetboH (DF.X.120); Çogså kam· RougsøH, spor. i Him´N; også ældre kå¿m spor. i GjernH og HjelmslevH (MØJy´SV); Èogså kam·, kam¶ $Bjerre; også (i yngre kilder, ved rigsmålspåvirkning) kam¶, kom¶ Nørrejy.
A. om bevægelse rettet mod den talende el. mod person/sted, den talende har i tankerne.
1) = (bevidst) bevæge sig hen mod / nærme sig; nå frem til.
1.1) i alm. (talemåde:) Det er bejer å sej "kom" end ¨ "gå" (= det er bedre at sige kom! end gå!), om den Mand, der selv gaar foran i Arbejdet. AarbHards.1930.124. Så blev der (når man havde fundet de fleste i legen skjul) kaldt på de andre: "I ka got kom frit fram!", og så gik det forfra igen med en anden til at stå. MØJy (Budst.1957.46). Naar man i mine unge Dage var til Gilde ¨ En af Husets Folk kom saa med en Bakke, hvorpaa der laa Kager og Kringler, en anden med Snaps ¨ Først naar man havde nydt af disse Ting, lød det: "Vær saa gue o kom fræ æ Dar" (= værsågod at komme fra døren, dvs. nærmere). RibeAmt.1935.692. no kañ èÛ træ·f, næ¿ fe·skèrèn æ komèn hi¶èl te haw¶, te de ilÒw¶lèÛ ej§t ær haw·wÉj¶èr = nu kan det træffe sig (dvs. ske), når fiskeren er kommet helt (ned) til havet, at det alligevel ikke er havvejr (dvs. vejr til at tage på havet). $Lild. (om spøgeri:) han ¡gik po è ¡wÉj¶ èn ¡aw§tèn ¨ å ¡så ku han ¡plusèli© ¨ ¡e§t ¡kom· ¡læµèr = han gik på vejen en aften, og så kunne han pludselig ikke komme længere (fordi han mødte en »ligskare). Thy. (talemåde:) "så kåm vi så vit", så·j æ manj¶, så vist han etj, vo vit han va = så kom vi så vidt (dvs. langt), sagde manden, da vidste han (overhovedet) ikke, hvor langt han var (nået). SønJy. ¡nå¿r ¡fòlk ¡di ¡kam¶ mæ ¡så¿ñ èn be¡fòr¶Ûreµ, ¡så sku di ha è ¡dò©tor¡stu¿l = når folk (dvs. fine besøgende) kom med sådan en befordring (dvs. »stadsvognen), så skulle de jo have »doktorstolen (med den fine polstring). Thy. (overtro:) Hwes mæ gor tre¶j Gå·ng om¡kring¶ Tjærken å flöjter e¶j æ Nø·gelhwò·l, så kom¶mer haj = hvis man går tre gange rundt om kirken og fløjter ind ad nøglehullet, så kommer han (dvs. fanden). AEsp.GG.49. ¡òwènøwèr è ¡ow¶n ¡dæ· wa¶ Ûèr ¡lisom èn betè ¡kamèr, dæ ku komès ¡eñ¶ ¡te a èn ¡lu·© = oven over ovnen var der ligesom et lille kammer (til bageredskaberne), der kunne kommes ind til ad en luge. $Torsted. _ (spec.:) a prøver o aa te, om a ka kom i Juren, men der er Tel ino = jeg prøver af og til, om jeg kan komme i jorden (med min spade), men der er frost endnu (jf. tel x). Him. Gik det fo stel aa dæ var fo laant imæll æ Slaa, saa robt æ Sme: kom, kom, kom ijen = gik det for langsomt og der var for langt mellem slagene (når det rødglødende jern skulle hamres i facon) råbte smeden (til sine hjælpere): kom! kom! kom igen! Mors. (med spil på betydning 10:) hand hæ kommen te ¡veæs = (han er kommet) til vejrs (i samfundet), også = kommet galt af sted, i galgen. AlsOrdsaml. _ (overført:) do kom¶èr eµèn wæj¶ mæ¶ èÛ = du kommer ingen vej (dvs. vegne) med det. $Ræhr. a ka e§t kom o/ar ¡lisi mæ mi ar·bè = jeg kan ikke komme på »ligeside med mit arbejde, dvs. nå det jeg skal. $Vroue. Ja, hue war¶ e no, wi kam te = ja, hvor var det nu, vi kom til (dvs. nåede i min beretning)? HJens.HDF.20. wi er kommen let twat æpå hwòr¡ajjer = vi er kommet lidt på tværs af hinanden. AEsp.VO. Han vå ¡he¶l ¡væ·k, mæn så kom han ¡te sæ sjæl e¡gjæn = Han var helt borte (= besvimet), men ¨ så kom han til sig selv igen (og tilsvarende kan siges efter et vredesanfald). HostrupD.II.2.156. \ (også) = følge (efter) (inden for en rækkefølge) [spor. afhjemlet] Æ Føestkael gjek selfølle føest, saa kaem di anne Kael aa siest æ stoe Knæit = førstekarlen gik selvfølgelig først (når kornet skulle høstes med le), så kom de andre karle og sidst de store knægte. ØSønJy. Di trækèÛ føst stak om, hwæm¶ dæ sku ha låw å væ Ûèn fø·st te¶ å prö·w, å hwo¡dan di sku kom ætèr hi¡nå·n = de trak først lod om, hvem der skulle være den første til at prøve, og hvordan de (så) skulle følge efter hinanden. NPBjerreg.Ommers.11.
1.2) i faste forb. (for tryktabsforbindelser af typen ®komme + adv., se dog pkt. H ndf.). _ komme fra. a) = stamme fra [spredt afhjemlet] væ do da slÉt eñtj, hva do É føj å fråkomÉn = ved du da slet ikke, hvor du er født og stammer fra? Grønb.Opt.144. (sagt til genfærd:) å så ostæj mæ dæ, Gukå¶l, uk epo Kjærgon ijæn, hue do æ kommen fræ¶ = og så afsted med dig, godkarl (dvs. min gode mand; jf. ¢god(´)). HJens.HDF.16. æ ¡ka¶ itj ¨ gør kla¡re·èµ ªfår, u de ¡kå¿m ªfra¿ = jeg kan ikke rigtigt gøre rede (jf. kla¡rering) for, hvor det (dvs. småkødet til kødpølser) kom fra (på svinet). $Vodder. _ b) = føre, nå fra [spor. afhjemlet] ¡fårªty¿rèt dæ kå¿m fræ ku¿èns ¡klapÁtre¿, wa stokèn i¡jæmèÏ de jæn hwåÏ = »fortøjret, der førte fra koens klaptræ, var stukket igennem det ene hul (i »lægnet, som igen var forbundet med »bagtøjret). $Hundslund. _ komme med (noget). a) = medbringe; række [spredt afhjemlet (dog kun spor. i MVJy og SVJy)] Saa, naa kommer Niels med et Læs Tørre te mæ, saa haar a int Tid aa sluder mier = så, nu kommer Niels med et læs tørv til mig, så jeg har ikke tid til at sludre længere. Læsøbl.7.1924. wi ¡haÛ· ¡eµèn ¡hæj·st ¡dæñ¶¡g嵶 ¨ ¡fòlk di ¡kam¶ mæ èn ¡plòw¶ hÉlèr èn ¡har· å èn pa ¡hæj·st åm è ¡søn·da ¡fòr·¡mÉj·Ûa = vi havde (faktisk) ingen heste dengang; folk (fra nabolaget) kom med en plov eller en harve og et par heste søndag formiddag (og klarede vores markarbejde, til gengæld for modydelser en anden gang). Thy. ¡veñ¶èr di ¡faµèt ¡ham de ¡kå¿m mæ è ¡fisèmañ (= hvis de fangede ham, der kom med fissemanden, som drilleri om folks sene høst, jf. Ìfisse·mand), så plumpede de ham i Vandtruget. $Vodder. No kømme vi mæ e Fukker = nu kommer vi med fokkene (dvs. med det sidste læs høstet korn; jf. Èfok). Als (SJyMSkr.1937´38.192). ¡kom mæ den ¡ho¿ñ! slå no ¡te, wi ka bliw fær·di! = kom nu med din hånd! slå nu til (dvs. giv nu håndslag), (så) vi kan blive færdige (med handelen). $Tved. (spec.:) han kam¶ jo mæ è no¿l fræ òwèn å¿, å så sku wi jo stek èn òp = han (dvs. tækkemanden) kom jo med nålen fra oven af (dvs. stak den ned gennem stråtaget), og så skulle vi (hjælpere) jo stikke den (tilbage) op (så stråene blev syet fast om en lægte). Thy. _ b) = fremføre, sige [spredt afhjemlet] do ska et kom ¡he¿r mæ den ¡growªhi¶èÛèr = du skal ikke komme hér med dine grovheder. $Tved. de war 欶èrs nowèÛ kjö¿n prå¿t, hañ kå¿m mæ = det var ellers noget kønt sludder (jf. prat x), han kom med. $Tved. _ ®komme i /til + (trykstærkt) subst. = komme i/på arbejde (af den type, der udtrykkes i subst.) [spor. afhjemlet] Byens Karle og Piger skulde nok sørge for, at de "kom i Mosen" sammen med de andre (unge) fra Byen. ØH.1936.73. Husmoderen kunde nok have Behov, at Pigerne kom hurtigt over Rengøring, Madlavning o.s.v., saa de kunde "komme til Hjulene", d.v.s. Rokken (og få spundet noget garn). Ussing.Als.81. væn ¨ di ku kom· te ma·rks ¨ så blæw dæ plawèt = når de (hen på foråret) kunne komme i marken, så blev der pløjet. ØSønJy. _ ®komme for sig ¡selv (= komme på wc) se selv x. _ ®komme ¡fremmed til sig selv (= være tilbageholdende, genert) se fremmed 2. \ (med overgang til hjælpeverb.:) ®komme + (trykstærkt) præs.ptc. = komme på en bestemt måde (gående, ridende etc.) [alm., dog kun spor. i Hards] hañ kam ¡bu·sèñ ¡eñ¶, hañ haÛ ¡næ¿r reñ mæ ¡öw¶èr ¡æ·ñ = han kom »busende ind; han havde nær rendt mig over ende. $Hundslund. a kund ett fåsto, hvem de wa, dæ kam gongend = jeg kunne ikke forstå, hvem det var, der kom gående. ABerntsen.M.16. ¡wåñ¶è komèr ¡hwaÏi ¡ni¶è = Vandet kommer fossende ned (jf. hvælve 6). $NSamsø. di kam føÏèsèn aÛ (= de kom følgesen ad, jf. følges 1), dvs. de fulgtes ad. $Jelling. _ ¡komme og + (trykstærkt) verb. (mv.) = rigsm. (understregende, at en handling sættes i gang); jf. også citat fra $Jelling i pkt. 6 [muligvis < nedertysk bi kamen un, jf. Mensing.Wb.III.30] ¡mu¶èr ba©t ¡ålti ¡kåwreµèr te dæm, dèr ¡kam¶ å ¡te©è we ¡yw·lªtij· = mor bagte altid »kavringer til dem, der kom og tiggede ved juletid. $Haverslev. mi nabo kåem o tøøj mæ i mi arbe = min nabo kom og sinkede mig (jf. tøde x) i mit arbejde. SVJy. Ploven maatte ikke staa ude julenat, få ¡så ¡ko·m jerusalæms ¡skoma©è å Ásåt sæ ªo æn (= for så kom Jerusalems »skomager og satte sig på den). Rømø. (sagt til hjemmeslagter:) ka do ¡kom· å ¡slåw§t èn swi¿n o ¡vån·sdè ¡å·t ¡dåw· = kan du komme og slagte et Svin paa Onsdag otte Dage? (dvs. næstkommende onsdag). $Vodder. kom så å gi mæ èÛ betè smup = kom så og giv mig et lille kys (jf. smup x). $Tved.
1.3) = besøge, frekventere [spredt afhjemlet] de æ ¡rå·r ¡fåÏk å ¡kom· ve (= det er rare mennesker at komme ved), dvs. besøge. Hards. I kom¶mer jo så møj¶ omkreng¶ i Bøjern = I kommer jo så meget omkring i (lands)byerne (med tiggerposen, og hører derfor nyt). HJens.HDF.21. A sku helsen ¨ om I wild væhr saa gue aa komm’ te Brøllop i Daw oth Daw = jeg skulle hilse (og spørge), om I ville være så gode at komme til bryllup i dag 8 dage. SVasegaard.Klejstrup.144. At komme til Mølle den Gang var som at komme til Marked, thi der holdt ofte Vogne i Snesevis fra mange Sogne. HPHansen.S.19. \ (også) = flytte til/ind [spor. afhjemlet] de wa ¡fa·è han ¡kam¶ ¡hæ¿è = det var før han kom her (til egnen). $Storvorde.
1.4) (imperativ:) i tilråb til dyr.
1.4.1) = kom herhen! (i lokkeråb) [spredt afhjemlet] Di begynd saa aa taael te æ Ænder ¨ saa kjælle ¨ Kom Pylle, kom Pylle aa kom = de begyndte så at kalde på ænderne (jf. tale x) så kælent: kom pylle! kom pylle! og kom! HBakgaard.S.83. Saa siger Ane: "Kom sæ!" (= kom så!) Saadan plejede de gamle jo at tale ad (= kalde på) en Hund. SØJy (Krist.DS.NyRk.V.437). Kom kom. Saaledes raabes der til Køer, naar de skal paa Stald. Sundeved.
1.4.2) = fremad, gå! (som kommando til hest) [spredt afhjemlet] I Erritsø er den gamle Tiltale til Heste, naar man vil have dem til at gaa ¨ komè så (= kom så!), formodentlig Bydemaade Flertal. SØJy. Komså komså efterfulgt af Hestens navn. Djurs. "Kom", siger Kusken, naar Hesten skal gaa. SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om naturfænomen. æ ¡by©¶ måt ¡e§t ¡så¿s ¡eñèn æ ¡ku§kmañ ªkå¿m = Byggen maatte ikke saas, før Gøgen kom (De var jo bange for at saa Byggen for tidligt). $Vodder. dæ kå¿m èn ku·Ï, li· da a war næstèn hjæm· = der kom en byge (jf. kule x), lige da jeg var næsten hjemme. $Tved. der er kommen warrm i loften = der er (hen på foråret) kommet varme i luften. AEsp.VO. dæ kam¶ æn gremè su¿ = der kom en grim havtåge (jf. su x). $Jelling. dær war komèn så möj¶ t嵶 eñ¶, dær ær raw i¿ = der var kommet (dvs. drevet) så meget tang ind; der er rav i. $Ræhr. a Remèlèng de brast, a så kam a Vand = »Rimlingen (ind mod en anden tørvegrav) brast, og så kom Vandet (strømmende ind). Fjolde (DF.XI.4). ¡nå ¡kom¶èr èn = nu kommer den (naar Træet, der skal fældes, er lige ved at falde). $Vodder. \ (spec., om sol, måne) = stå op [spor. afhjemlet] I de Lau e Soel kam (= i det lag, solen kom), dvs. ved Solens Opgang. Schade.98. è Ámo·n æ Ákomèn = Månen er kommet, er stået op. $Als.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om sanseindtryk el. fornemmelse [spredt i Nørrejy] Da Folk siden spurgte ham, om ikke det gjorde ondt (at amputere sin egen storetå) svarede Hans: "¨ ilaw a kaam ind te æ Malle, saa ga’ et jo en slem Svirp!" (= da jeg kom ind til marven, så gav det jo et slemt svirp). Frifelt&Kragelund.DV.59. de wa eµèn rå¿r to·n, de kam¶ i¿ = det var ingen rar tone, det kom i (dét han sagde; jf. pkt. 1.2 komme med b). $Jelling. Luk døren, dæ kommer saa koldt (= der kommer sådan en kold luft). MØJy. (mildt bebrejdende til barn:) dær kam¶ nåk æn beÛè prut = der kom nok en bitte Prut. Skyum.Mors.I.176. Om noget uundgåeligt kunne man sige: de ¡kom¶èr o sè ¡si¿l lisèm ¡sult = det kommer af sig selv ligesom sult. $Haverslev.
Forrige betydning - Næste betydning
4) om erindring/forestilling [spor. afhjemlet] de ¡stæ¿r ¡li·ch ¡få m¶æ, mæn de èÏ ¡liªgåt ¡e§t ¡kom· = det står lige for mig (dvs. jeg har det lige på læben), men det vil alligevel ikke komme (dvs. jeg kan ikke komme på det). $Vodder. Æ kund· o ¡ænè ¡Ma·rèr ¡håw·s, va ¡dænd ¡By ¡he¶r, ¡så ¡kom èt a ¡jet Gåµ dænd ¡an ¡Daw = Jeg kunde på ingen Måde(r) huske, hvad den By hedder, så kom det forleden Dag (dvs. det dukkede op) på een Gang. HostrupD.II.2.159.
B. om ubevidst el. udefra styret bevægelse.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = havne (ved et tilfælde, på grund af omstændighederne el. lign.) [spredt afhjemlet] smÒr¶èd sku sawses mæ¶ æn slÒw¶ knyw¶ på långs å twat, åm dæ sku wær komen ho¶r ii ed = smørret skulle (når det var hjemmelavet) »sakses med en sløv kniv på langs og tværs, (for) om der skulle være kommet hår i det (under fremstillingen). AarbThisted.1968.65. a sut no spet, de kåm i awt ha϶s = jeg sank noget spyt; det kom i den gale hals. $Tved. i grevneµèñ, hu·r m婶èÛ komèr ¡ni¶èr = i »grebningen, (dér) hvor møget (fra køerne) kommer ned. $Tved. (talemåde:) Om en, der er kommen fra Asken i Ilden, siges: Han er kommen aa æ Ræn ¨ i æ Tagdrep (= han er kommet fra regnen (og ind) i tagdryppet). Ussing.Erritsø.189. _ (overført:) ¡så ¡war¶ èÛ en ¡pi·g, som war komèn po ¡ga·l ¡wæj· = så var der en pige, der var kommet på gale veje (dvs. var blevet gravid). $Anholt.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = blive anbragt (el. lign.). æ ku¶èr æ komèn í æ jow¶èr = Kornet er kommet i Jorden (dvs. er blevet sået). Skyum.Mors.I.225. ¡før· kom di jo ¡fra¶ æ ¡so¿, veñè di vå ¡fi·r ¡u·©èr = før kom de jo fra Soen (dvs. blev grisene taget fra soen), når de var fire Uger (gamle). $Vodder. om ¡wentèrèn så komè di jo ¡eççj¶ = om vinteren så kommer de (dvs. hestene) jo ind (dvs. på stald). $Storvorde. æ flæsk kåm hæn¶ å blew rø·©èt = flæsket blev kom hen og blev røget (dvs. blev gemt hen i røget tilstand). $Jelling. tre¿ puñ ¡mjæl å i kåp ¡smær å i kåp ¡poÛèrªsokèr å eÛ par ¡æ¿© ¨ ¡å·ñt kåm eÛ ¡etè ¡i¿ = tre pund mel og en kop smør og en kop puddersukker og et par æg; andet kom der ikke i (kaffebagværket ved bryllup). $Anholt. de wa nu sæ·r klyni plòw·, dæ kam te hans smiÛi = det var nogle sære klodsede plove (jf. klyni x), der kom til hans smedje (dvs. som bønderne kom med til reparation). Mors. è ¡ba¿r kam ¡tilè ¡i Û¶jè ¡s浶 = børnene kom tidligt i seng. $Torsted. min ¡bruè å ¡bruj kam i è ¡kastèn = min broder og (hans tilkommende) brud kom i æ »kasten (dvs. der blev lyst for deres bryllup ved et opslag uden for kommunekontoret, efter tysk adminstrativ skik). Als. hwes di føst wa "kommen po sownet" ¨ så ku di it ¨ stem næe dæ wa val = hvis de først var kommet på sognet (dvs. fattiggården), så kunne de ikke stemme, når der var valg. MØJy. så komèr dær en re¿b åm¶ æ bièn å¶ èm, så¿nt di ka et flø§t æ bièn ræt låñt = så kommer der et reb om benene på dem (dvs. de græssende køer), så de ikke kan flytte benene ret langt (og stikke af). $Ræhr. kam dæ Æk¶ o æ Bu¶er, så tu¶g han dæm hwæ· jæn, hwis et di past møj¶ gåt o¶ = kom der æg på bordet, så tog han hvert eneste et, hvis ikke de (andre) passede meget godt på. HPHansen.JP.25. (talemåde, med varianter:) Den gerrige ¨ har brændevinsglas således indrettede, at få nÉ·n ka Ûær eñtj ¡rom·, får uw·n ma Ûær eñtj ¡kom· = for neden kan der intet rumme(s), for oven må der intet komme. JMJens.Vend.251f. _ (overført:) dæ·r æ do nåk komèn åp o kyèr (= dér er du nok kommet op at køre), siges til den, der er kommen i forvikling, som han måske vanskelig redder sig ud af. $Agger.
C. med tidsbetydning.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = nærme sig; nå frem til (en tid / et tidspunkt, evt. for en bestemt begivenhed) [spor. afhjemlet] æ bøøn er kålsort, vinner det kommer te avten = børnene er kulsorte (snavsede), når det bliver aften. SønJy. ven di så kam hen i æ September ¨ lav di ho indhyeste, så sto di sin ò rø^gt’ a æ lång’ Pi^f över æ Långdör = når man så kom hen i september, hvor de havde høstet færdigt, så stod de (dvs. bønderne i Brarup sogn) og røg af langpiben (lænet) over »langdøren. Hagerup.Angel.174. når wi komèr ¡så ¡læµèr te¡bå·©, ¡så ¡haj· di jo ¡snå¿r ¡itj ¡åñt èñ èn ¡trɪgre¿ß = når vi så kommer (dvs. tænker os) længere tilbage (i tiden), så havde man jo snart ikke andet end trægrebe (til at læsse på »møgvognen med). $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = oprinde; nærme sig (med tidspunkt/begivenhed som subj.). æ ¡row·¡høst dæn¶ komèr jo alti fa·r de å·ñt = rughøsten, den kommer jo altid før det andet (dvs. før høsten af de øvrige kornsorter). $Ræhr. no war æ tij¶ kom¶èn (= nu var tiden kommet), for den fødende, for den døende. $Agger. Mæn saa kam· æ Kri¶ = men så kom krigen (i 1864). TKrist.BT.6. ætè ræ·n komè Ásålsken = efter regn kommer solskin. Sundeved (Dania.IV.176). (drillende:) ¡dæñ¶ ka du ¡få¿, ¡veñ¶èr de komè ¡to¿ ¡tå·sªdaw· i ¡jæn¶ ¡u·ch = den kan du faa, naar der kommer to Torsdage i een Uge, dvs. aldrig. $Vroue. (talemåde:) Hven de kommer, så kommer de ålt a jen Gang _ soj æ Skrerre, da fek han en Vest å veend = når det kommer, så kommer det altsammen på én gang, sagde skrædderen; da fik han en vest at vende. Tønder (SJyMSkr.1928´29.111). \ (spec.:) i tidsangivelser. _ a) som efterstillet bestemmelse [spor. i ældre kilder] i då komèr å§t da mow¶èr (= i dag, kommer 8 dage mod), dvs. idag om otte dage. Holstebro (F.II.599). æ man·da kom¶èr (= ad mandag kommer; sidste ord tilføjet, fordi æ man·da også kan betyde "i mandags", jf. ad 2´3). Vends. _ b) i præs.ptc. [< rigsmål; spor. afhjemlet] i dæñ komèñ u·© = i den kommende uge. $Darum.
D. om overgang (til en ny tilstand, angivet i efterflg. præp.forb. el. adv.).
Forrige betydning - Næste betydning
9) tilvejebragt ved egen indsats el. medvirken; fortrinsvis i tryktabsforb. af typen komme i ¡gang, i ¡tanke(r) om, i ¡lag med, over¡ens med, på ¡fode/¡benene, til ¡ro etc. (se efterfølgende trykstærke subst. el. adv.). om håndbevægelser ved et arbejde ¨: ¡så ska do ¡kom· ¡så¿ñt = så skal du bære dig sådan ad. *$Torsted. \ ®komme til ¡¨ en(de) (vbs.). a) = gå i gang med, give sig til at (den virksomhed, vbs. betegner) [Sønderjy, spredt i SVJy (dog ikke optegnet på Vadehavsøerne), spor. i øvrige Nørrejy (± Østjy´M); se kort 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
no ma wi hÉller kom åstÉ, kom te lestens, kom te pultjerens = nu må vi hellere komme af sted, få os listet, trippet ¡af (jf. pultre x). AEsp.VO. så kam hañ te Áda·ñsèn å Ásjöwèn = så kom han til Dansen og Sjoven (dvs. gav sig til at danse og gå på Sjov). $Øsby. ¡de kom vi te ¡sve·rèµ ªa¿ = det kom vi til at svede af (en Drik: Hyldeblomster kogt i Mælk). $Vodder. hun kam te ¡tiènèn i è ¡staj = hun kom til Tjenen (dvs. fik Plads) i Købstaden. Angel. djæ ¡ko¿ wa blöwèn ¡sy©¶ ¨ mæn dæñ kam da ¡gåt ¡nåk te ¡mjælkèn i¡jæn = deres ko var blevet syg, men den kom da godt nok til mælken (dvs. til at give mælk) igen. $Storvorde. di sku ¡li· kåm te a ¡löwtèns ¡eñèn di sku ¡i¶ a ¡åw¶n = de (dvs. sigtebrødene) skulle lige komme til løftens (= begynde at hæve, jf. løftes x), inden de skulle i ovnen. $Give. Hun er kommen til Liggende med en ung Sön, dvs. har gjort Barsel med en ung Sön. Hagerup.Angel.56. _ b) = (uforvarende) komme til at [jf. pkt. 70 b og 77] Hvis du gor uud urren en jak, kommer du båre te fryysen = hvis du går ud uden en jakke (på), kommer du bare til at fryse. *Hards. de æ glat Áfø·è, pas ¡å· do Áitj komè te Áskri·èñ = det er glat føre; pas på, du ikke kommer til at skride. *$Rise. _ c) i udtryk for at komme sig (efter sygdom etc.); jf. Ord&Sag.2011.52ff (med kort 14´18) [Vends (dog kun spredt i ´NØ), Him (±NV, ±SV), MØJy (±N), Sydjy og SønJy´N (± Vadehavsøerne); se kort 2; syn.: Ìhægte 4, krylt x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
at komme til Stiflen siges om en Syg, der begynder at kunne gaae omkring efter sin Sygdom, kaldes og: at komme til Kryltren (jf. kryltre x, stifle x). Bjerre (Plesner.1814). han kam te skraw·lèn i¡jæn (= han kom til »skravlen igen), dvs. han har været syg, det er dog ikke helt godt endnu. $Ræhr.
Forrige betydning - Næste betydning
10) ved skæbnens tilskikkelse el. styring udefra; fortrinsvis i tryktabsforb. af typen komme for ¡skade, i ¡urede, i ¡knibe, til ¡skade, til ¡penge, til sig ¡selv (se efterflg. trykstærke subst., pron. el. adv.). E Stuud æ kommen te Skrej = Studene begynde at gaae fra Haanden (jf. skred x) ¨ Naar Handelen ¨ efter Standsning, begynder igjen. Schade.135. dær kåm så¿ñ i mi sku¿, æn flu· i mi yw¶· = der kom sand i mine sko, en flue i mit øje. $Darum. Smerter en Finger, og man ved ej, hvorfra Smerten er kommen, saa siger man: "Der er kommen Jerre (= »gift, jf. Ìedder 1) i mi Finger". SønJy. Men jen Fud æ kommen ou Lei = Min ene Fod er kommen (dvs. gået) af Led. Mols. Vo Hengste di blyue tauen aau, / Aa komme i Avisen = vore hingste bliver fotograferet (på dyrskuet; jf. tage x) og kommer i avisen. Johanne.S. han ¡kam så ¡reµ hæ¡fræ¿ = han (en Præst) kom så ringe herfra (dvs. kom fra Sognet på en uheldig Måde). Ommers. bön¶ er kommen gåt i wæj = børnene er kommet godt i vej. AEsp.VO. De æ kommen te Us = det er kommen til Ords, man taler derom. Schade.155. (spec., med overgang til hjælpeverb.:) Vi kam skilla (= skilt ad), dvs. vi kom fra hinanden (i trængslen). Hagerup.Angel.78. \ komme for ¡tidligt = abortere [spredt i Nord-, Midt- og Østjy, spor. i Vestjy] di kam få ¡teÏè = de (dvs. køerne) kom for tidligt. $NSamsø.
E. om fremkomst, tilsynekomst.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = vokse, gro; fødes; vise sig [spredt afhjemlet] æ ku¶èn kom¶èr kö¿n i o¿r = kornet kommer smukt i år. $Darum. mæt ¡høwè ¡hoçjªlèÛ ¨ ¡æ så ¡howèn, a æ ¡ræÛ¶, dæ ¡kom¶è èn ¡båÏèµ = mit højre håndled er så »hovent; jeg er bange for, der kommer en byld (jf. bulling). $Gosmer. ¡nå¶ ær è ¡wañ·¡kal¶ ¡kom¶èn, ¡nå wÉl è kal¶ ¡kom· = nu er vandkalven kommet (dvs. nu er vandet gået); nu vil kalven komme (dvs. blive født). Thy. di kuñ va ¡a, te dæ va komèn ¡smo· = de kunde vare ad, at der var kommen små (dvs. sende bud til bekendte om barnets fødsel). $Als. no æ dæ tre kyw·lèµè komèn u·r a è ska·l = nu er der kommet tre kyllinger ud af (ægge)skallerne. Rømø. ¡suèÏèrèn ¡æ ¡komèn = Svalerne er kommet (til landet, på træk). $NSamsø. \ komme af = (ned)stamme fra [spredt afhjemlet] (talemåder, med varianter:) de ka olti si¶ès po fålk, ha¶ i æ komèn o¿ = det kan altid ses på folk, hvad de er kommet af. Ommers. (som advarsel mod snobberi:) En ska stik æ Finger i æ Juer ò lovt hva Bònd en É kommen å = man skal stikke fingeren i jorden og lugte, hvilken bund (dvs. jord), man er kommet af. Hagerup.Angel.176.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = opstå, udvikle sig; vise sig; frembringes, produceres [spredt afhjemlet] dær æ ¡komèn èn ¡tæmèli© ¡skarp ¡då·lªrø©¶ = der er kommet en temmelig skarp dalryg (hvor et vandløb har skåret sig ned). Thy. Kloj han ¨ hogt i e Disk med sin Knytnefer, te de’ kam smo Grav’ etter = Nikolaj huggede i disken (dvs. slog i bordet) med sine knytnæver, så der kom små fordybninger efter (dvs. deraf). Als (SJyMSkr.1933´34.12). Barome¶trèt ¨ de è wèÏ snå¶t så lont niè som de ka kom· = barometeret, det er vel snart så langt nede, som det kan komme. MØJy. ¡som· ¡di ¡perèt mæ èn ¡sø¿m ve èn ¡tæñ¶ de gør ¡uñt, så ¡læµ· te è ¡blo¿j ªkå¿m = somme (dvs. nogle folk) de pirrede med et Søm ved en Tand, der gjorde ondt, sålænge til (dvs. indtil) Blodet kom (og derved lettede presset fra en betændt rod). $Vodder. dæ kåmè jo ¡tit ¡raw ¡hæ·è ve æ ¡haw = der kommer jo tit (opskyllet) rav her ved havet. $Ål. ¡de ¡fi·n ¡mi¶èl, ¡dæ· ¡så ¡kam¶, ¡de ¡ba©§t hon ¨ nu ¡stuèr ¡se©§tèªbrø¿ ªå¿ = dét fine mel, der så kom (ved sigtning af rugmel), det bagte hun nogle store sigtebrød af. Thy. væn è bè¡gyñè å Ágrysèn, så æ è ¡smö Ákomèn = når det begynder at grysne (dvs. når det ser ud som gryn nede i kærnen), så er Smørret kommen. $Als. (talemåde, med varianter:) a veÛ it å·nt, dæ kom¶èr o sæ sjæl¶, èn lu¿s å låpèr å låµ· næj·l = jeg ved ikke andet, der kommer af sig selv, end lus og lopper og lange negle. Ommers. \ (spec.) = spire (om byg, der skal bruges til »malt) [spor. i Vends] Når Spiringen af den udblødte Byg blev synlig, sagde man, det kommer (de komer). Men man skulle (mhp. fremstillingen af »malt) passe paa, at »Støbet ikke groede sammen i en Kage. BørglumH. \ (spec.) = gære (om øl, mælkeprodukt etc.) [kun anførte kilder] (ved brygning:) nær ja¶ren ¨ war kommen, blÒw di skomt å = når gæren var kommet (dvs. var kommet ovenpå), blev den (egl. stof´plur.) skummet af. AEsp.VO. skummetmælk til »appetitoste stilledes et par dage i et fad i fodenden af sengen, til den begyndte at komme (dvs. gære). AEsp.VO. (talemåde:) Naar noget kommer hurtigt og i stor Mængde, siges der: "de kommer lissem muwle Brø i Værrm" (= det kommer ligesom muggent brød i varme, jf. mullen x; vist en forvanskning af talemåden i pkt. 18 a). Ussing.Erritsø.189. \ (spec.) = hæve (om dej). æ ¡dæj æ ¡gåt ¡komèn = Dejen er hævet godt. *$Angel.
Forrige betydning - Næste betydning
13) = tilfalde (én), komme (én) i hænde [spor. afhjemlet] (talemåder:) de Û¶è kom¶èr læt, go¿r læt ¨ (sagt) da en Mand havde sat en Formue til, som han havde faaet ved Giftermaal. Ommers. der kå¿m kon let te hwæ¿r, tåw¶ då·lèr te ¡mi part = der kom kun lidt til hver, to daler for min del. $Darum. (talemåder, med varianter:) Ka der eet kom Kjød, saa kom Kool (= kan der ikke komme kød, på bordet, så kom kål!), dvs. man faaer at tage til takke med hvad man kan faae. Schade.93. Nær nøj kommer te nøj, saa ka ed blyv te nøj = når noget kommer til noget, så kan det blive til noget. Schade.114. De komme te jet Hold, soj han ä Mand, da spist han ä Kuns Daue = det kommer til ét hold (dvs. "bliver i familjen", jf. hold 12), sagde manden; da spiste han sin kones »davre. SønJy (DVN.1932.99). \ (også) = lykkes (for én) [spor. afhjemlet] å kom· = lykkes ¨ Efter forgjæves Forsøg på at regne en Opgave ¨ lykkes det omsider. Så hedder det: ¡no ¡kom èt! (= nu kom det!). HostrupD.II.2.159.
Forrige betydning - Næste betydning
14) = komme i brug / på mode [spredt afhjemlet] po ¡sam· ¡tij¶ ¡kam¶ ¡så mæjè¡rij¶èrn å slagtè¡rij¶èrn = på samme tid (omkring 1900) kom så (andels)mejerierne og (´)slagterierne. $Haverslev. ¡dæn¶ªg嵶 ¡a wa ¡dr浶, da wa dæ jo ¡eµèn dæ dørkè ¡ro·è, ¡de kam¶ ¡sijèn = dengang jeg var dreng, da var der jo ingen, der dyrkede roer; det kom senere. $Storvorde. ¡fö·r a ¡ba·n dæñ kåm te ¡giw· = før banen (dvs. jernbanen) kom til Give. $Give. æ ¡skø·rtªvi·Ûè kom a sæ ¡sja϶ ¡lisåm æ ¡mo·r vår, ¡añ§tèn di sku væ ¡vi· hæ¬è ªsnæwè = Vidden af Kvindernes Nederdele gav sig af sig selv, ligesom Moden var, enten de skulde være vide eller snævre. $Vodder. de wa it li· å ræñ ¡te, de ¡kå¿m mæ øvèÏsèn = det (at lave »simer) var ikke lige at rende til (dvs. var ikke let), det kom (først) med øvelsen. $Hundslund. a ¡tø¿s de æ èn ¡grem¶ ¡to·n dæ æ ¡kåm¶èn = jeg tykkes (dvs. synes), det er en grim tone, der er kommet (folk imellem). $Give. æn wowsen sætte Plejren om Halsen ¨ å trøkke te, te dæ rigtig Ton komme = en voksen sætter plejlen om halsen (på en knøs) og trykker til, til den rigtige tone kommer (hvorved knøsen lærer »"plejlvisen"). Djurs.
Forrige betydning - Næste betydning
15) = ske, hænde; lade sig gøre (om begivenhed) [spor. afhjemlet] de ¡kå¿m så ¡ho·jku¬s = det kom (dvs. skete) saa hovedkulds. $Vodder. væn de bræñè gåt, så ka de nåk kum·, te dæ sle nistè = når det brænder godt, så kan det godt ske, at det slår gnister. Sild. hå Ûo ¡itj ¡heñt è ¡mjÉlk i¡no? _ de ¡komer, de ¡komèr, æ ska ¡føst ha ¡gín e ¡höns = har du ikke hentet mælk endnu? _ det kommer, det kommer (dvs. det skal snart ske); jeg skal først have givet hønsene (foder). $Torsted. så ska ¨ vi ha ¡tapèn te¶ è ¡go¿, de kom¶è ve¶ è vi løsnè ¡tapªstoµ¶èn = så skal vi have tappen til at gå (løs, så øllet kan løbe ud af bryggekarret); det sker ved, at vi løsner »tappestangen. MØJy. Én Møllerkun ¨ gik Égjen; ò de kam fò hoºn ho gyer så mö’l Uretfæhrehejt = en møllerkone gik igen (dvs. spøgte), og det skyldtes, hun havde gjort så megen uretfærdighed. Hagerup.Angel.169. (talemåder, med varianter:) De, dæ it ka kom i Daa, de ka kom i Maa! = der der ikke kan lade sig gøre i dag, det kan (nok) i morgen. AarbThisted.1942.300. de fæk inda kom· o go¿ = det fik være, hvad det var. $Agger. de fæk inda (o) kom· o go¿ (= det fik endda komme og gå; jf. ¢få 16), dvs. det fik være, hvad det var. $Agger. \ faste forb.: komme af = skyldes; være følgen af [spredt i Vest-, Midt-, Syd- og Sønderjy; syn.: pkt. 31 b] dæn ¡në ¡svæn ¨ ¡spu·è æ ¡dr浶 va ¡de ¡kå¿m ªa¿, te hun ¡skiw§t så ªtit = den ny Svend ¨ spurgte (Lære)drengen, hvad det skyldtes, at hun (en Smedeenke) ¨ skiftede (Svende) saa tit. $Vodder. hwa ka hans sy©èn væ komèn å¿ = hvad kan hans sygdom skyldes? $Vroue. han ¡ro·ver ¡å¬§ti ¡næ¿r han ¡sna§kèr; de ¡kom¶èr ªaw¶, te han ¡sjæ϶ æ ¡döw¶ = han råber altid, når han snakker; det kommer af, at han selv er døv. Hards. Boej Dræng æ blövn fòkø·lt, men de kømme de av, ò gaa· mæ vo·e Be·n = begge drenge er blevet forkølede, men det kommer der af at gå (omkring) med våde ben. Sundeved. _ komme fra = d.s. de komè fra, te æ uµèr veÏ kræwl åp = det (dvs. huller i hårlaget på hunsæler) skyldes, at ungerne vil kravle op (på moderen). *Rømø. _ komme (sig) på = d.s. [vel ved sammenblanding af Ìaf og på x, jf. APhS.XII.50ff.; kun anførte kilder fra MØJy] hwa ka de kåm è¡po¿ = (hvad kan det) komme af? $Skannerup. de ¡kå¿m sè å¡po¿, atè dè jo wa ¡mörk i ståwèn = det kom sig på (var fordi), at det jo var mørkt i stuen. $Hundslund. MØJy (Jyden.I.71+94).
Forrige betydning - Næste betydning
16) = resultere i, "give" (i udregning mv.) [spor. afhjemlet] syw¶ fræ træ§tèn kåmèr sæjs = syv fra tretten giver seks. Skautrup.H.297.
Forrige betydning - Næste betydning
17) så er det og(så) kommet = så heller ikke mere/længere; men også kun lige til [af uvis opr. (jf. dog betydning 2, lige før planke); spor. afhjemlet (hyppigst i SønJy)] fålk dæ æ e let Ágamlè iñ ¡æ, kan væl nåk Áli·ch Áhåws èt, mæn ¡så æ de ¡å Ákomèn (= folk, der er lidt ældre end jeg, kan vel nok lige huske det, men så er det også kommet), dvs. det er ikke mere end lige til. $Rise. så¶ èr èt væÏ ¡da ¡å ¡kom¶èn = saa er det da vel ogsaa kommen, dvs. saa er der da vel ikke flere (ofte som Svar paa formodet Overdrivelse). $Vodder. Vi havde et lille juletræ, men så var det også kommen (= så var det slut, der var ikke mere). Der var ikke noget med, at vi skulle have dyre julegaver. Han (Landboliv.IV.13).
F. i refleksiv el. passiv form.
Forrige betydning - Næste betydning
18) (personligt:) komme sig. _ a) = blive rask; overvinde træthed el. utilpashed; få det bedre [spredt afhjemlet (fortrinsvis i yngre kilder, jf. Ord&Sag.2011.47)] hañ wa bløwèn å¡ba© ¨ ilaw hañ lø· i s浶èn, mæn no kåm¶è hañ sè daw¶ fo daw¶ = han var kommet bagud, mens han lå i sengen, men nu kommer han sig dag for dag. $Hundslund. Æ dind Fenge kommen sæ? _ Ja, e Gaf, de æ he·ldt = er dine fingre kommet sig? _ ja, hullet (dvs. såret) er helet. Sundeved. hie wa et Lam, a sku levie, de æ noj urolle, men de kommer et sæ wal få = her var et lam, jeg skulle levere (fra min husbond); det er noget uroligt, men det kommer det sig vel for (dvs. det kommer det vel over). MØJy (AarbKult.1895.150). (talemåder, med varianter:) En ubetinget ros kunne udtrykkes således: "Do ¡komèr dæ lisèm ¡molèn ¡brø¿ i ¡war·m" = du kommer dig ligesom muggent brød i varme. Man var jo ikke dengang et "smide´væk" samfund, så muggent brød kunne vel bruges, dersom det kom en lille tur i bageovnen (jf. bage, forb. bage ¡op). $Haverslev. (ironisk:) No kommer han sæ som mulle Brø· i Va·rm, en Talemaade om den, hvis Omstændigheder forringes. Schade.40. (ironisk:) Nå, ¡æ do ¡komèn dæ? = Nå, er du bleven god igen (dvs. faldet til ro, efter vredesudbrud). HostrupD.II.2.157. _ b) (om husdyr) = tage på i vægt [spor. afhjemlet] grissen er kommen sæ mø¶j, si·n sist a mÉÉlt dem = grisene har taget meget på i vægt, siden sidst jeg målte dem. AEsp.VO. _ c) = få bedre økonomi [spor. afhjemlet] ¡Fatè ¡vå di, mæn di ¡komè dæm ætè¡ha¶nd, di æ ¡flitè å spa¡som¶èlè = Fattige var de, men det går fremad for dem, de er flittige og sparsommelige. HostrupD.II.2.157. _ d) = opnå øvelse, blive dygtigere [spor. afhjemlet] do ¡komèr Ûæ! = du bliver dygtigere. $Torsted. hon æ kåmèn sè ¡te¶ å ¡lø·s = hun er kommet sig (er blevet dygtigere) til at læse. $Hundslund. (om ko:) dæñ æ ¡kom¶èn sæ te mjaÏk = den er kommet sig til Mælk, dvs. er blevet bedre til at malke (= give mælk). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
19) (upersonligt:) komme sig. _ a) = ske, hænde; være tilfældet; jf. også pkt. 15 (forb. komme sig på) [spor. afhjemlet; syn.: pkt. 15, 35 b] a veÛ e§t, huÛ¶èn de kå¿m si = jeg ved ikke, hvordan det skete. $Darum. wi ma tòò´e, som de kom¶mer sæ = vi må tage det (dvs. skæbnens tilskikkelse), som det kommer sig. AEsp.VO. _ b) = være af betydning [spor. afhjemlet] (talemåde, med varianter:) de kåmè sæ ¡æ§ så ¡nyw· mæ èn ¡pöl·s i a ¡slaw§tªti¿ = det kommer sig ikke så nøje med en pølse (fra og til) i slagtetiden (hvor man har et øjeblikkeligt overskud af kød og let kan være gavmild). $Give. mæn ¡de kom sæ jo ¡í så ¡ny· = men det kom sig jo ikke saa nøje (hvor mange Tørv der kom i en »Stuge, ved Fyring i Bagerovnen). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
20) kommes, komme sig. _ a) = spire (om byg, der skal bruges som »malt) [spredt i Vestjy, Midtjy´S og SønJy´N; syn.: pkt. 12] æ må¬t hå begyñt å kom· sæj = malten er begyndt at spire. $Darum. om byggen, der spirer, naar det er lagt fra for at blive til Malt: de ær kom¶ènès (= det er kommendes, ved at komme). $Hurup. _ b) = gære (om mælkeprodukt) [spor. samme steder; syn.: pkt. 12] Af Kærnemælk blandet med Skummetmælk blev der ¨ især om Sommeren lavet "Gratuost" (jf. gratte·ost) ¨ Ostemosen fyldtes i et stort dybt Fad, som blev anbragt paa et varmt Sted ¨ Her stod det urørt, indtil Lugten tilkendegav, at Mosen var ved at gaa i Gæring. Dette kaldtes, at Osten "kommes". Saa blev der tilsat Salt og Kommen, og Ostemosen blev æltet og trillet i Oste af cylindrisk Form ¨ og blev hensat til Tørring. MØJy. _ c) = hæve (om dej) [syn.: pkt. 12 og 60 c] om Deig, der løfter: "de kommes godt". *MØJy. væn æ ¡ka·ch ek æ ¡komèns, så vær èn ¡slekè = Når Kagen ikke er hævet, bliver den klæg (jf. slikket x). *$Fjolde.
G. med objekt el. præp.obj. (som ikke viser tilbage til subj.); kun i tryktabsforb.
Forrige betydning - Næste betydning
21) = anbringe, placere; putte, hælde. hå¿è do kåmèn salt ve ka¡tåfÏèrèn? = ¡har du kommet salt ved kartoflerne (som står og koger)? $Hundslund. kom· klom·pèr o¶ è so§p = kommet boller (= melboller) på suppen (men: sæt è klø·sèr o¿ = sætte kødbollerne på; jf. kløse x). Bjerre. grÒwèrèn ku komès i feµ·kèr hɬèr i grönèµèr = greverne (dvs. fedtegreverne) kunne kommes i »finker eller i "grødninger" (jf. grønninger). $Lild. om Áaw·tnè da rø vi èt jo ¡samèÏ å kom ¡su·è ¡dæj ¡i èt = om Aftenen da rørte vi det jo sammen (til rugbrødsdej) og kom Surdejg i det. $Øsby. ¡veñ¶è æn fæk ¡vår· ¡træ·sk, så kom vi èn ¡glöj· ¡í èm = Naar man fik vaade Træsko, saa kom vi en Glød i dem. $Vodder. dò©tèrèn skjɬt uw¶Û øw¶èr, te di haÛ komèn ham i s浶 i war·m = doktoren skældte ud over, at de havde kommet ham (dvs. en frostskadet fisker) i seng i varme (i stedet for i koldt bad). Kvolsgaard.F.37. ¡så kam haçj jo ni¶è mæ ¡huèÛè = så kom han (dvs. en ræv) jo ned med hovedet (dvs. den sænkede hovedet, for at skjule sig). $Storvorde.
Forrige betydning - Næste betydning
22) = få (nogen) til (at gøre noget) [spor. i Nørrejy] (vejrregel:) Laangfræidaa·s Væ´e vil kom mannen fatte Baa·r te æ græ´e = langfredags væde vil få mangt (et) fattigt barn til at græde (på grund af forventet dårlig kornhøst). Schade.59. dè ka komès nuèÛ u¿Û aw¶ èt = der kan fås udbytte deraf. Bjerre. Paa Blichers Tid (dvs. i beg. af 1800´t.) kunde der, som Bønderne siger nu, "ikke kommes saa meget ud af Jorden". MylErich.JH.75. (hertil vel også:) de komès/kames dÉr eñt no gåt u å = det kommer/kom der ikke noget godt ud af. $Hellum. \ (spec.:) komme (nogen) i ¡tale = få i tale [vist < ældre rigsmål; spor. afhjemlet] de war a¬· de, æ ku kom ham i tå·l = det var næppe nok, jeg kunne ¨ få talt med ham. $Agger.
H. i tryktabsforb. med efterfølgende adv. (mv.) (på tværs af betydningsinddelingen ovenfor); fx komme af¡sted, ¡hjem, noget ¡til, ¡op at (slås etc.), til¡bage, ¡ud for, ¡uden om, ¡væk); forb. velkendte fra rigsmål er kun medtaget, hvor nuancer i sprogbrug el. situation tilsiger det (se ellers efterflg. trykstærke ord); kun når en forb. knytter sig til andet end betydning 1.1, anføres dette.
Forrige betydning - Næste betydning
23) komme ¡ad. _ a) = få plads, komme til [MØJy (inkl. Fjends´S), Bjerre, spor. i øvrige Midtjy (± MVJy´N) og øvrige Sydjy´N; se kort 1; syn.: pkt. 69 d]
 | Tæt afhjemlet |
ka do kåm ¡aj? = har du plads nok at røre dig på? $Skannerup. (vbs.:) En frygtelig leben hedder: en forfærdelig "kommen´ad" (jf. kom¡ad). Hards. _ b) = komme ¡efter (nogen); fordre gengæld [Hards´S, spor. i Thy, Hards´N og SVJy´N; se kort 2; syn.: pkt. 34 a, 57 b og 58 b]
 | Tæt afhjemlet |
Æ ska nåk kom aj dæ = jeg skal nok komme efter dig. Thy. Kunne en hjælp eller tjeneste ikke betales, kunne vi sige: Ja, så må jeg se at komme ad dig en anden gang. Hards. Han snød mig i en hestehandel, men jeg skal nok komme om ad ham en anden gang. Hards. _ c) = henvende sig til (nogen) [jf. pkt. 1.2] do skat kom pæ¿nt æ ham = du skal tiltale ham pænt. *$Hellum. _ d) = opnå, få fat i (noget). Komme ad = komme til Noget, komme i Besiddelse deraf. *Vends (Melsen.1811). haj er kommen læt É hans bestel¶lenger = han har fået sine hverv uden besvær (jf. be¡stilling 3). *AEsp.VO. _ e) = finde ud af, huske (noget) [jf. betydning 4; spor. i Østjy; syn.: pkt. 34 d, 66 a og 76 e] Vi må sie å komm ad, hwa han miener mæ et = vi må se at finde ud af, hvad han mener med det. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
24) komme ¡ad (med). _ (a) = klare, overkomme (noget); lykkes med (noget) [jf. betydning 9; spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy; syn.: pkt. 27 a, 34 c, 58 c, 59, 69 f, 73 a, 74 a og 76 b] hvordan skal a nu komme ad med og faa mine Vanter af? Aakj.FJ.89. om et vanskeligt Arbejde: ¨ a ka ett rejti fo et te å kom ad = jeg kan ikke rigtigt få det til at lykkes. Him. _ b) = enes med, omgås rimeligt med (nogen) [spor. afhjemlet; syn.: pkt. 27 b og 73 b] Han er slet et saa let o kom ad mej (= slet ikke så let at omgås). SVJy. di kè it kåmès ¡aj = (de kan ikke) enes, komme til rette. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
25) komme ¡af. _ a) = fjerne sig fra, slippe (noget) [spor. afhjemlet] han kam ¡å¶ è ¡s浶 i èn ¡få¿rt = han kom ud af sengen i en fart. $Torsted. Irettesættende til børn, der uspurgt snakker med: de ær mæ dæ såm mæ æ gjæj·sleµèr: di je§pèr fa·r di komèr å¶ æ skå·l = det er med dig som med gæslingerne: de pipper før de kommer (ud) af (ægge´) skallen. $Vroue. (overført:) kommen af pibet ¨ Udtrykket bruges om fugleunger, der er ved at blive voksne. HimmerlKjær.1967.31. _ b) = blive fjernet fra (noget) [jf. betydning 6; spor. afhjemlet] Nær en passer si Mad o si Mejessøvn, så kommer en et a si Tjennest for det = når man passer sin mad og sin middagssøvn (og ellers gør sit arbejde), så kommer man ikke af sin tjeneste (dvs. man bliver ikke smidt ud af sin plads) af den grund. AarbHards.1930.142. _ c) = afføre sig (klæder) [spor. afhjemlet] kom ¡a di ¡klej¶è o i ¡s浶 = kom af dine klæder og i seng. $Give. do ska kom ¡ow ¡o¬ den ¡klej¶èr i ¡a·wtèn = du skal komme af alle dine Klæder i Aften, dvs. du skal få Klø, når du skal i Seng. $NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
26) komme ¡af med. _ a) = slippe af med [jf. betydning 9; spredt afhjemlet] de wa ¡itj ¡næm¶ å kom ¡å¿ mæ ¡de ¡ku¬¶ = det var ikke let at blive skilt ved dén forkølelse (jf. kuld x). $Torsted. hañ ka e§t kåm å¿ mæ æ wañ¶ = han kan ikke komme af med vandet, dvs. tisse (på grund af prostataproblemer). Skautrup.H.I.214. ¡wi hår ¡a¬·dri© komèn ¡å¿ mæ è ¡lÒwèr, ¡de hå wi ¡a¬§¡tièr ¡si¶èl ªspíst = vi er aldrig kommet af med leveren (dvs. det er aldrig lykkedes os at sælge leveren efter en svineslagtning; idet indmad ikke stod i nogen høj kurs); dét har vi altid selv spist. Thy. _ b) (som omskrivning) = miste (livet). Om dem, der falder i Feltslage, siges ikke: de blive dræbte eller ihjelslagne, men kommer aa· mæ e Lyv (= kommer af med livet). *Schade.103. *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
27) komme af¡sted med. _ a) = klare, overkomme (noget); bære sig ad (med noget); (mere el. mindre heldigt) [jf. betydning 9; spredt afhjemlet; syn.: pkt. 24 a, 34 c, 58 c, 59, 69 f, 73 a, 74 a og76 b] a ka entj kom åstÉ mÉ´e (= jeg kan ikke komme af sted med det), dvs. det vil ikke lykkes for mig (om et arbejde). AEsp.VO. hun kam nåk sölle astæj = hun kom nok sølle afsted (hun måtte føde i dølgsmål). PæØwles.JyVV.52. æ ka no ittens kom astej mÉ de´der Tysk’ = jeg kan nu ikke klare (mig på) det dér tyske (sprog). Hagerup.Angel.172. ¡Votèn kom do a¡stæj ¡mæ å ¡spild· æ ¡Mjælk? = hvordan bar du dig ad med (kom du til), at spilde Mælken. HostrupD.II.3.211. _ b) = komme overens med (nogen) [jf. betydning 9; spor. i Sydjy; syn.: pkt. 24 b og 73 b] Men han waar ligfrem ett læt o kom astej mæ = men han var ikke ligefrem let at komme overens med. JJacobsen.T.I.8.
Forrige betydning - Næste betydning
28) komme ¡an. _ a) = rigsm. (i udfordring) [spredt afhjemlet] To^p! kom an! i Hoor aa Man = (top, kom an) i Haar og Mank _ en Udfordring til at prøve Styrke. Schade.148. kom no an, mæn· a ær í è hièr = kom nu an, medens jeg er i heden, "i stødet", ophidset. $Vroue. _ b) = se sit snit til, få mulighed for. væn hañ kuñ kom ¡an å gi èn èt ¡skop mæ è Áknæ·bèn, så ¡fæk dæñ èt ¡stø·è = når han kunde komme til at give den (dvs. tønden med tærsket korn) et Skub med Knæet (jf. knæ·ben x), så fik den et Stød (så kornet faldt lidt sammen, og »tøndetærskeren måtte tærske noget ekstra for at fylde tønden op). *ØSønJy. _ c) = klare sig (bedre el. dårligere) i livet, komme i vej [jf. betydning 9; spor. i Sønderjy; syn.: pkt. 48] kam gåt an = (han) kom vel afsted, f.ex. fik en god tjeneste, blev vel gift etc., også ironisk for at komme i uheld: kåm gal¶ an (jf. Çgal 2). $Lejrskov. di è komèn ¡nåwèlerès gåt ¡an, di ªsøskiñ, di ¡va ènda ¡tåÏ = de er kommen nogenledes godt an, de Søskende, de var endda (hele) tolv. $Øsby. Han vild gjær·n ha en Plas, mæn han kand ænè Stæj· kom an = han vilde gjerne have en Plads, men han kan ingen Steder komme til. HostrupD.II.2.159.
Forrige betydning - Næste betydning
29) komme ¡an = fordærves [jf. an·kommen 1] æ brø "æ kommen an"; melet har været fordærvet og har gæret før bagning, derfor lugt. *ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
30) komme ¡an med [syn.: pkt. 46 a og 68 b] kom ¡an mæ = komme i lag med. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
31) komme ¡an på. _ a) = afhænge af [jf. betydning 15; spredt afhjemlet; syn.: pkt. 61 a] de æ ¡æ§ de ¡yÛrè, de kåmè ¡an ¡o¿ = det er ikke det ydre, det kommer an på. $Ål. komè do så i må·r? _ ja, de komèr ¡an ow¶ = kommer du så i morgen? _ ja, måske, det er muligt (der føjes ikke til, hvad det kommer an på). $Agger. (hertil også:) de kå ¡oldt kom dæ¡an (= det kan alt komme deran), dvs. det kan godt være (afhængigt af omstændighederne). AlsOrdsaml. _ b) = skyldes [jf. betydning 15; kun anførte kilder fra Vends samt én ældre kilde fra Ommers; syn.: pkt. 15 (forb. komme af/fra/på)] do kam eñtj igo¿r? _ nÉj de kam an¶ åpå, de a blÒw skit tèpas = (du kom ikke i går? _ nej) det kom af, at (jeg blev skidt tilpas). $Børglum. Lig i noròvst ¨ É dÉr e hvòl, de dÉ ka eñtj grov ijÉn. De komÉr an åpå, de i krÉmÉr É blÒven mònt ni dÉr = lige i(mod) nordøst er der et hul, som ikke kan gro til; det skyldes, at en kræmmer er (blevet) »manet ned dér. Grønb.Opt.171. _ c) = gælde om, være vigtigt [vel videreudvikling af pkt. a; spredt afhjemlet] å så kam èÛ an¶ èpo¿ å wær i¶ æn pæ¿n, hwij¶Û hal·skjòwt = og så (ud på julefesten, når karlene smed jakken) gjaldt det om at være i en pæn, hvid halvskjorte. *Kvolsgaard.L.114. *AarbThisted.1968.62 (Kvolsgaard´citat).
Forrige betydning - Næste betydning
32) komme ¡bag på = rigsm. [spor. afhjemlet] (talemåde, med varianter:) De kam bag po dæm, lisom Ywlawten po Kjæl¶engen = det kom bag på dem, ligesom juleaften på kællingen. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
33) komme ¡bagefter. a) = sakke agterud [jf. betydning 5; spor. afhjemlet] dæm·, dæ bløw føst færè, sku klengèr po djæ ¡hyliªblå· ¨ sø¶n te æ ¡na·ªboè ku mær·k, di wa komèn i¡bå¶gªæ¶tèr = de, der blev først færdige (med kornhøsten), skulde »klingre på deres Høleblade ¨, sådan at Naboerne kunde mærke, de var kommet ibagefter. Skyum.Mors.I.221. _ b) = følge trop. (overtro:) di måt ¡í ¡h嬷 i è ¡li·©ªska·r, ¡hæj¶sèn kom der ¡sna¿r ¡jæn¶ oba© ¡æ§tè = de (dvs. man) måtte ikke holde (dvs. gøre holdt) midt i »ligskaren; ellers kom der snart én bagefter (dvs. døde der én til). *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
34) komme ¡efter. _ a) = jage, komme på nakken af (nogen) [spredt afhjemlet nord for rigsgrænsen; syn.: pkt. 23 b, 57 b og 58 b] èn mu·s dæñ smotè jo ¡ne·n i sit ¡håÏ, væn di komè ¡ætèr èn = en Mus den smutter jo ned i sit Hul, når de (dvs. man) kommer efter den. $Øsby. a ska kom ætter dæ! siger man truende eller spøgende til børn, mens man med stamp på stedet markerer løb. AEsp.VO. Vi (børn) advarede altid hinanden, når vi skulde ud en aften, med et pas no o¿ æ græk kåmèr e§t a§tèr dæ! (= pas nu på, at grækken ikke kommer efter dig!, jf. græk 1). Skautrup.H.I.126. (ed:) da sku da åsè dæn betè mañ¶ kåm ætè dæ = da skulle da også den bitte mand (dvs. fanden) komme efter dig. $Hundslund. _ b) = lære, vænne sig til, blive dygtig til (noget) [jf. betydning 9; spredt i Vest- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i Nord- og Østjy; syn.: pkt. 18 d, 52 c] da fålk kam ætter å hòl grijjs = da folk hittede på at holde svin. AEsp.VO. han æ ¡we¶ å ¡læ·r å ¡pløw·, mèn han ka ¡itj ¡re©ti© kom¡æ§tèr èÛ = han er ved at lære at pløje, men han kan ikke rigtig få det lært. $Torsted. de æ tit stræµ å bru·© èn hjöli, i¡sæ¿è i ¡föstneµèn, ¡eñ¶te èn kåmè ætè å søk no miè mæ lo¿rèt = det er tit strengt at bruge en høle, især i førstningen, indtil man kommer efter at »synke noget mere med låret. $Hundslund. (spec.:) hañ æ kåmèn gåt ætèr èt, sir èt ¡u¿Û ¡te = han er kommet godt efter det, ser det ud til, (eftersom han) er bleven velstående. $Hundslund. _ c) = klare, overkomme (noget) (mere el. mindre heldigt) [jf. betydning 9; spor. i Vestjy; syn.: pkt. 24 a, 27 a, 58 c, 59, 69 f, 73 a, 74 a og 76 b] hañ kam gal¶ æ§ter èr = han kom galt afsted. $Agger. _ d) = huske, komme i tanker om; få som idé [spredt i Vends, spor. i Thy, Fjends (og muligvis videre omkring i Østjy´M, jf. Noesgaard.DS.42); syn.: pkt. 23 e, 66 a og 76 e] æ ku e§k kom æ§tèr, hwans de war, æ sku sæj· = (jeg kunne) ikke erindre (hvad det var, jeg skulle sige). $Agger. så ¨ var der en der kom efter, at ¨ vi fik ¨ to eller tre sækkevogne ¨ (til at sætte under forreste ende af et skur, der skulle flyttes). ÅrbHirtshals.2003.10. _ e) (upersonligt) = få følger. de komèr dær itj når gåt æ§ter = (det kommer der ikke noget godt) ud af. *$Agerskov. dæ kånd ¡le·t kom nåwe Áætte = det kan let få følger. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
35) komme ¡for. _ a) = kigge indenfor. Kom ¡da ¡får, væn do gæ få¡bí = Se dog ind, når du går forbi (dvs. går denne Vej). *HostrupD.II.159. _ b) = ske, hænde [jf. betydning 15; spredt i Sønderjy (±N), desuden den citerede kilde fra Vends; syn.: 19 a og 66 b] ¡de komè ¡få èªm欷 = det ¨ forekommer, sker imellem (dvs. nu og da). $Emmerlev. væn dæ et pa kø·è ræñ Álöjs, kuñ de nåk kom ¡få, te di ståj å ståkèst = når et par køer rendte løse, kunne det nok ske, at de stod og stangedes (jf. stikkes x). $Rise. de æ ¡nåwe, dæ ¡it kømme ¡få te en¡væ ¡daw = det er noget, der ikke sker hver dag. AlsOrdsaml. ¡de kom ¡mæjèt ªfår = det forekom hyppigt. HirsholmeneSg (Vends). _ c) = forekomme, synes, ane (én) [jf. betydning 4; spredt afhjemlet] de komè mæ e§k fræmè fuwèr = det kommer mig ikke fremmed for, dvs. jeg forbavses slet ikke over det, det er ikke noget usædvanligt. $Agger. De kom mæ ¡får, te dæ vild ¡ske æn ¡Ulø·k = det anede ¨ mig, at der ville ske en Ulykke. HostrupD.II.2.159. _ d) = bekomme (én) [jf. betydning 4; de kam¶ dæm bæst = det (be)kom dem bedst. *$Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
36) komme ¡for det = komme afsted med noget [jf. betydniung 9] ¡jeñ¶ ¡gaµ¶ så kam a ¡re¿nt ¡ga¿lt ¡får¶ èÛ = én gang kom jeg helt galt afsted med det. *$Anholt.
Forrige betydning - Næste betydning
37) komme ¡fra. _ a) = blive fjernet [spor. afhjemlet] de wa ¡gåt ¡ju¶è, næ ¡wåçj¶è kåm ¡fræ¿ = det var god jord (egl. stof´neutr.), når vandet kom fra (dvs. blev drænet bort). $Storvorde. han ¡kam så ¡reµ hæ¡fræ¿ = han (en Præst) kom så ringe herfra, dvs. kom fra Sognet på en uheldig Måde. Him. _ b) = glemme, lægge bag sig [overført < pkt. a; spor. afhjemlet] no kam a froo´e ijæn, hons de war a wil ha sòò¶ = nu kom jeg fra det (dvs. glemte) igen, hvad det var jeg ville have sagt. AEsp.VO. a ka e§t kom fræ mi æµstèls = jeg kan ikke komme fra, forvinde min ængstelse. $Vroue. (talemåde:) gamèl væn å gamèl væj di er it så¿n å kom fræ¿ (= gammel ven og gammel vej er ikke sådan at komme fra, lægge bag sig), (sagt) da hans Søn bebrejdede ham, at han gik paa Kroen. Ommers. _ c) = få udført, overstået et arbejde/ærinde (el. lign.) (bedre el. dårligere) [overført < pkt. a; spor. afhjemlet] haçj ka jÒr è å kom fro¶ è i jæn (= han kan gøre det, og komme fra det igen), om den, der er rask til Arbejdet. $Børglum. de kommer do ollær hi·lskentj frå (= det kommer du aldrig helskindet fra), dvs. det går galt. Vends. Det vigtigste i kirken var næsten, om brudeparret umder højtideligheden "kam ræt fræ ed" (= kom ret fra det, dvs. opførte sig helt som foreskrevet). JulMors.1984.16. dæñ kuñ ¡nåk kom dæ¡froa = han/hun kan nok komme derfra, dvs. har let ved at få noget sagt, at fælde en Dom. $Fjolde. (talemåde:) ste·l de ær æn æ·rli sa©, næ¿ di ka kom gåt fræ¶ èt = stjæle, det er en ærlig sag, når de kan komme (dvs. slippe) godt fra det. Århus (F.III.574).
Forrige betydning - Næste betydning
38) komme ¡frem. _ a) = spire frem, vokse op [jf. betydning 11; spor. i Nord- og Østjy; syn.: pkt. 60 d] mæn hæj·s wa ka¡tåflèrèn komèn gåt fræm = men ellers var kartoflerne kommet godt op. NPBjerreg.Ommers.65. _ b) = træde nærmere. kom fram¶ i æ ståw· (indbydende, nu gldgs.) = kom frem i stuen. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
39) komme ¡frem med. _ a) = overbringe [jf. betydning 1.2 komme med a; spor. afhjemlet] så ¡soñ§tèt di dæm jo, å i ¡dæñ¶ ¡påw·sè kom di jo ¡gjæn· ¡fræm¶ mæ è ¡bruj·ªgjåwè = saa (efter middagen) sundede de sig jo (jf. sunte x), og i den Pause kom de jo gerne frem med Brudegaverne. $Vodder. _ b) = fremføre, sige [jf. betydning 1.2 komme med b; spor. i Nørrejy] Kom fra¶m mɶ e, de do hò¶r å sÉ·j = kom frem med det, du har at sige. Vends. så kam han fram¶ mæ hans æ·rèñ = så fremførte han sit ærinde. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
40) komme ¡hen. _ a) = dø [jf. betydning 5; spor. afhjemlet] hon kam ¡hastè hen¶ = hun døde pludselig. Bjerre. (talemåde, med varianter:) Di æ bæst hå¬en, dæ komme føst hen (= de er bedst i sikkerhed, som dør først), så· Man¶en, da dø· ål· hans Fo¶è (= da døde alle hans får). MØJy. _ b) = komme i seng [overført < pkt. a] vo Áti·lè kømme e ¡bö·n ¡hæn = (hvor tidligt kommer børnene) i seng. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
41) komme her¡an. _ a) (i kommando) se he¡ran 1. _ b) = stå for tur [overført < pkt. a; jf. he¡ran 2] *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
42) komme ¡hid for = stå inde for, garantere for [vel omdannelse < pkt. 62; spor. i Sønderjy] Han ve kom hi for æ Frø = (han vil) svare for at Frøet (til udsåning) er godt nok. Hagerup.Angel.49.
Forrige betydning - Næste betydning
43) komme ¡hid fra = komme af, skyldes; jf. også citat fra $Jelling [jf. betydning 15] Hagerup.Angel.173.
Forrige betydning - Næste betydning
44) komme ¡i = iføre sig (tøj el. et klædningsstykke) [spredt i SønJy, spor. i Nørrejy] Hand kòm i e Klæ·e i en Fart = han kom i tøjet i en fart. Sundeved. Spøgende siges til den, der er fint påklædt: do æ nåk komèn i di ¡åltèsªklæj¶èr i då¿ = du er nok kommet i dine »Altersklæder i Dag. Skyum.Mors.I.135f. (spøgende:) kom· we sijèn å sen klæ·èr = (komme ved siden af sine klæder), dvs. (være) uordentligt påklædt, især om kvinder. $Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
45) komme ¡i /¡ind (i/ved) = indtræde i, blive ansat ved / indkaldt til (institution) [jf. betydning 10; spor. afhjemlet] han æ komèn ¡í è ¡sòw·nªrå¿ = han er kommet i sognerådet. $Torsted. Mi Få¶r kam iliwal¶e så selde ind¶, te hand blöw fri¶ fuer å kom mæj te¶ e å slås = min far kom alligvel så sent ind (til miltæret), at han blev fri for at komme med til (det) at slås (i 1864). TKrist.BT.6.
Forrige betydning - Næste betydning
46) komme ¡i med. _ a) = komme i lag med, komme sammen med (nogen) [spor. afhjemlet; syn.: pkt. 30 og 68 b] Det er (på Horsens´egnen, omkring 1810) en meget vigtig Ting at være i »Gildelaug, endog den simpleste Familie plejer straks ¨ "at komme i med nogen". MØJy (AarbAarh.1919.69). "han stor al§ti å skræwèr får¶ å kom í mæ di stuèr = han står altid og skræver for at komme i med de store. $Vroue. kom ¡i mæ æn kå¿l / æn pi·© (= komme i med en karl/pige), i en usømmelig forbindelse. $Darum. (ironisk:) kom i¿ mæ sin kræ·mèr (= komme i lag med sin »kræmmer). dvs. overmand. VSønJy. _ b) = sætte ind, falde i med (om vejr) [spor. i Nørrejy] Komme i med = faae Vane til. Vends (Melsen.1811). ¡nå¿r de ¡føst komèr ¡itj ¡mæ¶ å ¡ræ·n, wÉl èÛ ¡itj hò¬ ¡òp = når det først er kommet i vane med at regne, har regnet længe, vil det ikke holde op. $Torsted. hvis de kom i mæ ælveje ¨ maat en stræef o ud ¨ saa snaa de begyndt o hæt = hvis det faldt i med bygevejr (jf. æl x), måtte man skynde sig ud (på markarbejde), så snart det begyndte at stilne (jf. Çhætte 1). SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
47) komme i¡gen. _ a) = vende tilbage [spor. afhjemlet] (talemåder, med varianter:) "A hår et opfør mæ renger, end a ka kom ijen", såj æ Mand, der håj van i æ Towthus = jeg har ikke opført mig dårligere, end at jeg kan komme tilbage, sagde manden, der havde været i »tugthuset. AarbHards.1930.115. "de komèr ijæn", sò· skrÉ·èn, haçj ga hans sow¶ flæsk; haçj ga hÉ trej¶ sijèr, mèn fæk eñtj un tow¶ ijæn = "det kommer igen", sagde skrædderen; han gav sin so flæsk; han gav hende tre (flæske)sider, men fik kun to igen (jf. uden x). $Børglum. Det kommer igen å e tredje Dag (= på tredjedagen) ligesom det Rømøs´Øl, der var så slet, at det kunde smages tre Dage efter. VSønJy (Kok.Ordspr.170). _ b) = springe opefter igen (om redskab, man slår med) [spor. i Østjy og SønJy] væn dæñ æ få möjè ¡öwè e ho©, så tæjè dæñ et Áitj ªårdènlè ¡a· ve e ¡neb, så sæjè di dæñ komè Áitj egjæn = når den (dvs. leen) er for meget over hugget (jf. Ìhug 2.4), så tager den det ikke ordentlig af ved næbbet (dvs. så slipper den ikke godt nok ved lebladets spids); så siger man, (at) den (dvs. leen) ikke kommer igen. $Rise. de er sandelig i slawwl der ka kom ijæn (= det er sandelig en »slagel, der kan komme igen), om en god slagvol (i plejl), der har tilpas tyngde til at springe op igen, fjedre i slaget (når den ved tærskning rammer logulvet). AEsp.VO. AarbVends.1935´36.292. _ c) = svare igen [jf. betydning 2.1 komme med b] Æ ¡tro·j han ¡ha·j fåt e ¡Mond ¡låt, mæn han kom e¡gjæn = Jeg troede han havde fået Munden lukket, men han gav Gensvar. *HostrupD.II.2.157.
Forrige betydning - Næste betydning
48) komme i¡gennem (med) = klare sig; lykkes med [jf. betydning 9; spor. i Nørrejy; syn.: pkt. 28 c] ¡han komèr ¡nåk i¡gjÉmèl = ¡han klarer sig nok (gennem livets genvordigheder). $Torsted. di komme nåk ijæmmel mÉ e, di æ no· mø¶j stre·bsom fålk = det går nok for dem, (de er nogle meget stræbsomme folk). Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
49) komme i¡mellem = blive uenige; (upersonligt:) opstå uenighed [jf. betydning 4 (opr. upersonligt: der kom noget imellem dem); spredt i MØJy (±S), spor. i Vends og på Djurs] di kam jo i¡me¬ om dæñ ¡hi¶è ¡æµ¶ = (de) blev (jo) uenige, kom i Strid over (den her eng). $Houlbjerg. dæ æ komèn ¡nÒj i¡mÉl· dèm (el.) dèm ¡nÒj i¡mÉl· (= der er kommet dem noget imellem), dvs. der er noget, der har fremkaldt modsætningsforhold el. afstandtagen. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
50) komme i¡mod = gå (nogen) i møde [spor. i Nørrejy] æ ska ¡nåk kom i¡muèÛ dæ = jeg skal nok gå dig i møde. $Torsted. Så war¶ e jæn¶ Daw¶ a kam kyern mæ¶ e stuerige Læs ¨ A wa kommen dæ· ni¶er ætter Wolles Krog¶ te ¨ Å dæ· kam a imued en Kyern = så var det en dag, jeg kom kørende med et ordentlig læs (jf. storig x); jeg var kommet ned dér i retning af Oles Krog (stedn.), og dér mødte jeg en (anden) kørende. HJens.HDF.29.
Forrige betydning - Næste betydning
51) komme ¡ind. _ a) = komme indenfor (i hus, stue etc.) [spredt i Nørrejy] a æ så ko¬¶, de ær gjæw¶t å kom ¡eñ¶ = jeg er så kold; det er rart (jf. Çgæv 2) at komme indendørs. $Tved. do må ¡it kom ¡eçj¶ å ¡gwo϶èt mæ din ¡uèÛ ¡hu·èsªfesèÏ = du må ikke komme ind på gulvet med dine våde strømpefødder (jf. hose·fæssel 2). $Gosmer. Når man kørte Møg, kom man ind at spise Formiddagsmellemmad ¨ (citatet fortsættes i pkt. b). $Vodder. _ b) = blive bragt indenfor (i hus, stald etc.) [jf. betydning 6; spredt i Nørrejy] (fortsat fra pkt. a:) ¨ å ¡så kåm æ ¡hæ·st ¡å ¡eñ¶ å få¿ èt ¡fo¿r iªlåw (= og så kom Hestene også ind at få et Foder imens). $Vodder. di blÒw ¡e§t ¡pɬt, ¡eñèn di kam ¡eñ¶; ¡de sku di ¡gyèr ¡eñ· we è ¡bow¶r = de (dvs. kartoflerne) blev ikke pillet, inden de kom ind (på bordet); dét skulle man gøre inde ved bordet. Thy. _ c) = skylle i/mod land (om vand, tang mv.) [jf. betydning 6; spor. i Thy og VSønJy] Hestene (går) let "i »Bløde" i de Huller, der findes i Havbunden (ved ebbetid) ¨ En saadan Situation er ikke til at le ad, især naar det er paa "kommende Vand" (dvs. i Flodtiden). Rømø (SJyAarb.1903.250). dær war komèn så möj¶ t嵶 eñ¶, dær ær raw i¿ = der var drevet så meget tang ind; der er rav i. $Ræhr. _ d) = komme til velstand (ved giftermål) [jf. betydning 9] At komme godt ind = at blive godt gift. *SØJy (HCMonrad.ca.1820). Hun æ kommen gåt ind, til Velstand. *MØJy. _ e) = blive ansat ved /indkaldt til (institution), se pkt. 45. _ f) [jf. betydning 10] do sò·, haçj tjÒßt møl· _ ha· haçj nu·è å kom ¡eçj¶ får? = du sagde, han købte møllen _ havde han noget at komme ind for? (dvs. kunde han præstere nogen udbetaling). *$Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
52) komme ¡ind på. _ a) = få som idé; forestille sig (noget) [jf. betydning 9; spredt i Nordjy´V, spor. i Vends] han wa komèn ¡eñ¶ ¡po¿, te de wa hans ¡na·bo, han ku ¡ta§k fur è hjÉlp = han var kommet ind på, at det var hans nabo, han kunne takke for hjælpen. $Torsted. han kam ¡eñ¶ è¡po¿, hañ hò¬t èm ¡te, ¡så¿t di ku fo ¡lam· we ¡yw·lªti· = han fandt frem til (den fremgangsmåde), at han holdt dem (dvs. fårene) til (jf. Çholde 40), sådan at de kunne få lam ved juletid. $Torsted. Væn han komèr ¡ind å e ¡Ræj·s ¨ ¡så ve han ¡ænè ¡Æ·nd å ¡find· = når han får begyndt med (at tale om) Rejsen ¨ så ved han ingen Ende at finde (dvs. kan han ikke holde op igen). HostrupD.II.2.156. _ b) = sætte sig (noget) for [vel videreudvikling < pkt. a] Han æ komèn ¡ind ¡å¶, te e ¡Hús ska ¡bygès e ¡Som¶èr = Han har foresat sig (dvs. besluttet), at Huset skal bygges i Sommer. *HostrupD.II.2.156. _ c) = vænne sig til, lære (en bestemt praksis) [jf. betydning 9; syn.: pkt. 18 d, 34 b] ¡de æ ¡itj så ¡slæm¶, nå ¡føst èn komèr ¡eñ¶ ¡po¶ èÛ = dét (arbejde) er ikke så slemt, når man først får det lært. *$Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
53) komme ¡langs. _ a) = komme af sted; komme omkring [spor. i Sønderjy´Ø og ´S] do æ da så Ábi·låjs få¶ å kom laµs = du er da så utålmodig (jf. bie·løs) efter at komme af sted. $Løjt. de è it ¡kø·nt å kom ¡låµs (= det er ikke let at komme omkring; jf. køn x) (når det er Isslag). $Bov. _ b) = klare sig (med noget) [jf. betydning 9; spor. i ØSønJy´S] di hæ ¡nåk, di kañ ¡nåk kom ¡låñs mæ, va di ¡hæ = de har nok, de kan nok komme langs (dvs. klare sig) med, hvad de har. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
54) komme ¡med. _ a) = følge med (andre) [spredt afhjemlet] ¡tenstªpi©¶èrèn di kam ¡eñt ¡mæ fæn om ¡a·wªti¶èn = tjenstepigerne kom ikke med (til bryllupsfesten) før om aftenen. $NSamsø (DaDial.I.20). ¡å¬· æ ¡fåÏk kom ¡gjæn· ¡mæ i è ka¡tøflè = alle Folkene (på gården) kom gerne med i Kartoflerne (dvs. når der skulle høstes kartofler), undt. »Indepige og Kone. $Vodder. _ b) = holde tempo [kun anførte kilde] do fo¿r o hamèl dæñ nærhåñ hæst¨ dæñ fræhåñ hå¿ sæ uñt ve o kåm mæ = du bliver nødt til at »hamle den højre hest (i spandet); den venstre har så svært ved at følge med. $Lejrskov. (talemåde:) di kåm¶èr å mæ, dær å·©è mæ stu·Û = (selv) de, der kører med stude (for vognen), kommer også med. $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
55) komme ¡om = passere forbi [spor. afhjemlet] Ka do ¡kand·t dæ ¡let, te vi ka kom ¡om¶ = Kan (dvs. vil) du dreje dig lidt, at vi kan komme ¨ forbi. HostrupD.II.2.83.
56 komme ¡om = omkomme [< tysk umkommen] Di ¡væld·t mæ è ¡Vún ¨ Di ku ¡gjær·n haj komen ¡om ve¶ èt = De væltede med Vognen ¨ De kunde let være omkommet ved denne Lejlighed. *HostrupD.II.2.158.
Forrige betydning - Næste betydning
57) komme ¡om ad. _ a) = lægge vejen forbi (nogen) [spor. afhjemlet] de kuñ væ·r a kuñ ko·m åm aÛ dæ = besøge, gjæste (dig), siges også i ond Betydning til en, man tænker at hævne sig på (jf. pkt. b). Hards (Røjkjær.Opt.). _ b) = komme ¡efter, komme på nakken af (nogen) [overført < pkt. a; spor. i Hards og på Djurs; syn.: pkt. 23 b, 34 a og 58 b] Hards (Røjkjær.Opt.) (se citat under pkt. a). Djurs (Krist.JyA.VI.251).
Forrige betydning - Næste betydning
58) komme ¡om ved. _ a) = komme forbi (noget); møde (nogen) [spredt i Vestjy´N og Østjy´M, desuden $Hostrup] så komer en om· ve èn hu·smañsstæj te èn pa ky¶er hæ trej¶ ¨ dæ·r blöw mi mu¶er føj¶ = så kommer man forbi et husmandssted til en 2´3 køer; dér blev min mor født. Hards. æ kam ¡åm¶ we è ¡sme = jeg ¨ mødte smeden på vejen. $Torsted. _ b) = komme ¡efter, komme på nakken af (nogen); i reglen: komme ¡om ved din (bag)dør [overført < pkt. a; spredt i MØJy´M, desuden $NSamsø; syn.: pkt. 23 b, 34 a og 57 b] ¡så ka do ¡trow¶, a ska kom om¶ we Û¶è = så kan du tro, jeg skal komme om ad dig, dvs. du skal få Klø. $NSamsø. hurn Fannen di saa ¨ prøwt aa vill sneløhv ham, trow mæ, han sku naak ¨ kom om ve dje Dah aa tahr dem gaat = hvordan pokker de så prøvede at snigløbe ham, tro mig, så skulle han nok komme om ved deres døre (dvs. give dem igen) og »tørre dem godt. PJæger.G.53f. A ska kom om ve di bagdør, om endefuld; kan også betyde: jeg skal belukse dig ved snilde ord (jf. pkt. c). Bjerre. _ c) = magte, klare (nogen/noget); snyde (nogen) [overført < pkt. a; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy; syn.: pkt. 24 a, 27 a, 34 c, 59, 69 f, 73 a, 74a og 76 b] ¡a ska ¡nåk kom ¡om¶ ¡ve ham= jeg skal nok klare mig med ham, dvs. jeg forstaar at tage ham. $Gosmer. saaen en Herre han skal dekorieres o pensjonieres o Fanden o Skidt (= dekoreres og pensioneres og jeg ved ikke hvad) ¨ Men ¨ Vi skal nok kom om ve dem, di hæer Stuerhanser (= få bugt med dem, de her »storhanser). KJKrist.S.II.7. Den Smuel Høvdje ¨ ku saadn en Klør vall kom om ve = den smule høveder kunne sådan en klør (dvs. halvstor dreng) vel nok klare. Fjends (JyJul.1930.21). han æ ¡gu¿ te¶ å kom ¡åm¶ ¡we¶ èÛ = han er god til at få det (arbejdet, foretagendet) til at glide uden besvær. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
59) komme om¡kring ved = klare, magte [jf. betydning 9; syn.: pkt. 24 a, 27 a, 34 c, 58 c, 69f, 73 a, 74 a, og 76 b] mæn trow¶er I no osse, te I ka kom omkreng¶ we Såwnfåwden? = men tror I nu også, I kan komme omkring ved sognefogden (så han "glemmer" at sende Kristen ind til militæret)? *HJens.HD.19.
Forrige betydning - Næste betydning
60) komme ¡op. _ a) = få sig rejst; stå op (af sengen) [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] (talemåde:) De tøer it aa velt’, men aa kom op ijen = det sinker ikke at vælte, men (det tager tid) at få sig rejst igen. AarbThisted.1945.285. væn vi be¡gøñ§t mæ è ¡fårèsªar·bè, så kåm vi ¡tiÏè ªop = når vi begyndte med Forårsarbejdet, så kom vi tidlig op (ca. 5_5Ô). $Vodder. hun æ åp kåmèn, æ skåstèn dæn ry·chè = hun er stået op, (for) skorstenen ryger. $Fjolde. _ b) = flyde op [jf. betydning 6; spor. i Sønderjy] han såµk te boñs mæ e Ása·m å kåm Áitj op Áme·è = hanb sank til bunds med det samme og kom ikke mere op. $Rise. når der er tilsat Øllet Gær, skal det stå så længe, at Gæren komè ¡åwèn ¡op = kommer op til Overfladen (hvor den så skummes af). $Bov. _ c) = hæve (om dej) [jf. betydning 12; syn.: pkt. 20 c] *Angel. _ d) = gro, skyde frem (om afgrøde) [jf. betydning 11; spredt afhjemlet; syn.: pkt. 38 a] Kartoffelmarken var jo harvet, forinden Kartoflerne "kom op", saa Jorden var bekvem og ikke haard. SønJy. det komè ¡skit ¡åp = det kommer skidt op, siges om Kornet, når det ikke vil spire, $Gosmer. _ e) = blive taget med; især i forb. komme op at køre/age (med overført betydning "komme galt afsted") [jf. betydning 6; spredt afhjemlet)] Haa do wort i æ Hæjsthannel mæ Mads Flint? Der war do nok nær kommen godt op aa kyer _ for han ka vess nem ta di Bi op = har du været i hestehandel med M.F.?; dér var du nok kommet godt op at køre; for han kan vist nemt tage dine bier op (dvs. køre rundt med dig; jf. Ìbi, slutn.). SkiveU. 7/8 1914. Hon ær kommen åp å a·© = er blevet besvangret. AarbVends.1932.309. _ f) = trække op, bryde frem (om vind og vejr) [jf. betydning 2; spredt afhjemlet] hon er komèn ¡åp i ¡sønèn = hun er kommet op i sønden (dvs. det er blæst op fra syd; jf. Çhun 3.4). Him. Vi maat heller bliw opp en Times Tij eller tow for aa si o, om æ Taarn kam op eller ej = vi måtte hellere blive oppe en times tid eller to (på tordenvagt) for at se, om tordenen trak op eller ej. JSkytte.SM.105. _ g) = stå op, komme frem (om sol, måne) [jf. betydning 2; spor. afhjemlet] ær æ mo·n kåmèn ¡åp = er månen kommet op? Skautrup.H.I.102. _ h) = begynde, tage fat (om ild) (jf. betydning 2] è ¡i¬¶ kam ¡òp we¶ è ¡lø§t ¡wɬ·t = ilden opstod ved, at lygten væltede. *$Torsted. a war falden i Søwn, far æ ild kam op = jeg var faldet i søvn, før ilden (på ildstedet) kom op (dvs. før der kom rigtig ild i gløderne). *Aakj.R.8. _ i) = dukke op, vælde frem (om erindring, følelse etc.) [jf. betydning 4; spor. afhjemlet; syn.: pkt. 65 d og 66 c] dæ kam Ánåwe ¡op i mæ (= der kom noget op i mig), dvs. jeg kom til at huske på noget. AlsOrdsaml. de è ¡enè ¡ra¿j veñè ¡dæñ¶ ¡gaÏ· ¡señ¶ komè ¡op ¡i ham = der er ingen Udvej (jf. råd x), dvs. det er kedeligt, naar det gale Sind kommer op i ham. $Vodder. $Jelling. _ j) = komme for dagens lys, vise sig; blive fortalt [jf. betydning 3; spor. afhjemlet] de kam ¡òp, te han håj ¡stålen nu ¡pæµ· = det viste sig, at han havde stjålet nogle penge. $Torsted. no æ de hi·lè komèn åp = (nu er det hele) bleven bekjendt. $Børglum. (talemåde:) de komèr åp i tø¿, dæ hå fjel¶ sæ i snæj¶ (= det kommer frem i tø, der har fjælet sig i sne), dvs. en Ugerning kan kun skjules til (dvs. for) en Tid. Ommers. _ k) = blive opfundet; komme i brug [jf. betydning 14; spor. afhjemlet] der er mònner teng¶ kommen òp, si·n a war ong¶ = der er kommet mange tanker frem, gjort mange opfindelser (siden jeg var ung). AEsp.VO. For en 50 til 60 Aar siden (dvs. kort efter 1800) "kom Mergelen op", men de Gamle vare meget vrede derover og ansaae det for taabeligt at troe, at Mergel kunde forbedre Jorden. Feilb.FH.13.
Forrige betydning - Næste betydning
61) komme op ¡an. _ a) = komme an (på) [< nedertysk op an kamen, jf. Mensing.Wb.I.128; spor. i SønJy, desuden $Darum og Mandø; syn.: pkt. 31 a] de komè ¡åw op ¡an ªo¿ om vi hå ¡ko¿èn ¡nåk te èn ¡go¿s = det kommer også an på, om vi har korn nok til (opfodring af) en gås. Mandø (DF.XVI.128). Ja, da ska èt í kom op an. Va¶ èl I ha? = ja, da skal det ikke komme an på (prisen); hvad vil I have (dvs. at spise her på kroen)? HostrupD.II.1.197. de væÏ aj·sèn kom æ¡ban = det vil ellers komme an på, blive tvivlsomt. $Løjt. _ b) = gå ud over [vel videreudvikling < pkt. a] Når Moderen er syg, kan siges: de komè op ¡an o è ¡bø¿n = det kommer til at gå ud over Børnene. *$Mandø.
Forrige betydning - Næste betydning
62) komme ¡op for = stå inde for, stå til ansvar for [< tysk für etwas/jemand aufkommen; spor. i SønJy´S; syn.: pkt. 42] Æ vil nok komme op for (= indestå for) te det er sandt. Sundeved. Syng I kun, drenge (selv om det er forbudte danske sange), følgerne kommer jeg op for. Als (SJyMSkr.1969.8).
Forrige betydning - Næste betydning
63) komme ¡op imod = kappes med; måle sig med. ¡Bærtèl æ ¡sækèr i è ¡Mond¶, mæn han ka ¡li¡gåt ¡í kom ¡op emo ¡Kræsèn = Bertel er mundrap, men han kan ligegodt (alligevel) ikke stå sig for ¨ Christian. *HostrupD.II.2.159.
Forrige betydning - Næste betydning
64) komme ¡op på/imod = øges (til en bestemt størrelse, om mål og pris) [jf. betydning 12; kun anførte kilder fra Syd- og Sønderjy] næ di kåmè ¡åp o èn hal huñè ¡pu¿ñ, så æ di ¡på¬tè = når de (dvs. grisene) kommer op på et halvt hundrede pund, så er de (dvs. kaldes de) »polter. $Give. E Prís kåm ¡op emo ¡hundè ¡Krå·nèr = Prisen blev henimod 100 Kr. HostrupD.II.2.159. \ (hertil også, spøgende, med spil på betydning 6:) næ¿r æn pu¿ñ smör kåstèr å§t skjæl¶èµ, mhwa kom¶èr så æn las hy¶è o¿ (= når et pund smør koster 8 skilling, hvad kommer så et læs hø (op) på?); svaret er: en vogn. *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
65) komme ¡over. _ a) = få hold på (nogen/noget); overkomme (noget) [jf. betydning 9; spredt afhjemlet] Giv stunder, du kom ey over endnu, siger folck til hinanden naar de trættes (= skændes), som kand have sin oprindelse deraf, at de i ivrighed springer ad (= på) hinanden. Sall (JesRel.1743). hon è eµèn pyntdok, hon ka kom ew¶è hin a·rbeÛ = hun er ingen pyntedukke; hun kan magte sit arbejde. Bjerre. en Mand, der efterhaanden "var kommen over hans Sager" (= havde fået hold på tingene). Aakj.FJ.117. De vår èn ¡sto¶è ¡Sårè får e Få¡æld¶èr å ¡mæ·st dænd ¡jænèst ¡Sön¶. Di ka hæl¶è ¡slæt ¡í kåm ¡öw¶èr èt = det var en stor Sorg for Forældrene, at miste den eneste Søn, de kan heller slet ikke overvinde Sorgen. HostrupD.II.2.158. er do kommen øw¶wer din kul¶ = (er du kommet over) din forkølelse. AEsp.VO. _ b) = finde, støde på (noget) [spor. i Nord- og Midtjy] å kåmèr di øw¶èr æn kå¬ æ§k hæjèr æn ¡awèrhönsªkyw·leµ, så tå di de mæj = og kommer de (dvs. grævlingerne) over et kuld æg eller en agerhønsekylling, så tager de det med (dvs. så spiser de også den slags). Skautrup.H.I.127. _ c) = trække op over (om uvejr) [jf. betydning 2] A wa ræj fur, æ Twaarn sku komm hil øwwer, ennen a kam hjæm = jeg var bange for, at tordenen skulle komme helt op over, inden jeg kom hjem. *AarbMors.1926.98. _ d) = overfalde, vælde op i (én) [jf. betydning 3; spredt i Nordjy og Midtjy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy, desuden $Vodder; syn.: pkt. 60 i og 66 c] dÉ kam É uçj¶ f嵶 øw¶r ham = der kom et ondt »fang over ham, han blev vred. $Hellum. dæ kam æn dånsèl øw¶è mæ (= der kon en »dånsel over mig), dvs. jeg dånede, besvimede. $Agger. o saa kaam’ et øwer mæ, saa a lij rend ind o jawet til o fæk en dreng. Derfor naaj a ett ¨ de hile = og så (midt i læssearbejdet) kom det (dvs. veerne) over mig, så jeg lige løb ind og fik (dvs. fødte) en dreng; derfor nåede jeg ikke det hele. Frifelt.SG.83. (overtro:) DÉr É di me·skÉr, dÉ, næ de komÉr øve dÉm, blyve te vòru·vl = der er de (dvs. der findes) mennesker, som, når det kommer over dem, bliver til varulve. Grønb.Opt.140. (talemåde:) de kam øw¶è mæ som è nyj·si (= det kom over mig som et nys), en pludselig Indskydelse. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
66) komme ¡på. _ a) = huske, få idé om (noget) [jf. betydning 4; spredt afhjemlet; syn.: pkt. 23 e, 34 d og 76 e] no ka ¡a §t kom ¡o hans ¡naw¶n, mæn vi k嬶t ham å¬èr ¡añt som æ ¡måseµboªmañ¶ = nu kan jeg ikke huske hans navn; men vi kaldte ham aldrig andet end morsingbo´manden. Hards. ¡Vodèn ku do ¡da kom ¡å¶ ¡de? = hvorledes kunde det dog falde dig ind. HostrupD.II.2.156. _ b) = ske, indtræffe [jf. betydning 15; spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy; syn.: pkt. 19] skuld dæ kom ¡nåwer ¡å¶, så ¡ta¶l ¡do kon = skulde der ske noget ¨ så kald kun på mig. HostrupD.II.2.160. hon bløw fo ¡swæ¿r, å ¡dièªfå kåm èt no hastè ¡po¿ mæ djè brølèp = hun blev for svær (dvs. blev gravid), og derfor kom det noget hastigt på med deres bryllup. $Hundslund. de komèr ¡iñt ªtit ¡å¿ (= det kommer ikke tit på), dvs. det sker sjældent. ØSønJy. _ c) (upersonligt) = overfalde, overvælde, komme over (nogen) [jf. betydning 3; betydning spor. afhjemlet; syn.: pkt. 60 i og 65 d] de kåm ¡åwènªbukèñ ¡å¶ mæ = det kom »overbukkende paa mig, kom bag på mig. $Vodder. so kam et ham saa faag po, te han sku læt Holen = så kom det så brat (jf. Ìfage 1) over ham (dvs. hesten i forspandet), at den skulle lette halen (dvs. besørge). MØJy. Julen kommer paa os (= "rammer" os), uden at en (= man, jeg) har en Bid Brød i huset. Aakj.FJ.9. _ d) = komme på mode, blive almindeligt [jf. betydning 14] ¡så kam èt jo ¡po¿ mæ kål¡ra·bi = så bliv det jo almindeligt med (at dyrke) kålrabi. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
67) komme ¡rundt = klare sig (økonomisk). Bonden maatte søge andet Raad end sit Avlsbrug i de Dage, for at "komme rundt" og skaffe de nødvendige rede Penge til ¨ Skatter. *Feilb.FH.65.
Forrige betydning - Næste betydning
68) komme ¡sammen. _ a) = kives, slås. De kom i Pallemént sammen = de kom i Dizsputs, Mundkrig. *Sall (JesRel.1743). (kilde 1721:) Der opstod slagsmål (i tørvegraven), og "de kom sammen med spaderne" (dvs. brugte spaderne som våben). *AarbVends.1980.26. _ b) = have omgang, være i lag (med nogen) [spredt afhjemlet; syn.: pkt. 30 og 46 a] di kommer engen sammel mæ, di holer dæm hjæm we dæm siel = de kommer ikke sammen med nogen; de holder sig hjemme hos sig selv. Han. (talemåde:) De goor huot te, næ di Stoer kommer sammel (= det går hårdt til, når de store kommer sammen) _ høres ikke sjældent i Gildes Samqvem, naar den Ene undslaaer sig for at sidde oven (sic!) for den Anden. Schade.141. _ c) = blive gift (med nogen) [jf. betydning 6; spor. afhjemlet] wi mat entj kom sam¶mel få di gammel = (vi måtte ikke) blive gift (for de gamle, dvs. hans el. hendes forældre). AEsp.VO. Mit hjul ¨ De köwt æ mæ, som vi kam sammel = Mit Rokkehjul ¨ Det købte jeg mig, da vi blev gift. Fjolde (DF.XI.4). Mi Olldmor mæ en Holstens´Mand / kam sammel udi Egtestand = min bedstemor kom i ægtestand, blev gift med en mand fra Holsten. ABerntsen.GÆ.31. _ d) = komme fra samme retning [jf. betydning 2; spor. i Midtjy] (vejrregel:) næ¿r æ su¶èl å æ veñ¶ komèr sam¶èl, for vi ræj¶n = når sol og vind kommer fra samme hjørne, får vi regn. $Vroue. _ e) hañ hæ ¡it komèn ¡samèÏ = han er ikke kommet sammen, kan siges om den, der ved Såningen ikke har fået Kastene til at nå sammen. *$Bov. _ f) = blive enige [jf. betydning 9; spor. afhjemlet] di kuçj· eñtj kom sam¶èl om¶ è = de kunde ikke blive enige om det (f.Ex. en Handel). $Tolstrup. nå sam¶èl, kom sam¶èl ve dæn hañ¶èl = enes om den Handel. $Agerskov.
Forrige betydning - Næste betydning
69) komme ¡til. _ a) = besøge (nogen) [spor. i Nørrejy] Di wa jo no så møj skön· fålk å kom ¡te = de var jo da så gevaldigt rare folk at besøge. Vends (DF.X.120). _ b) = møde, træffe på (nogen); finde (noget) [spor. afhjemlet] æ kam ¡te ham ¡wæj·stèn è ¡bë = jeg stødte på ham vest for byen. $Torsted. vår èt ¡e§tj ¡dæ, æ kom ¡te ¡ne·r ve ¡uÏ·¡møÏ· = var det ikke dig, jeg kom til (dvs. mødte) nede ved Ullemølle? $Vodder. han kam ¡te hans ¡öwèªman¶ = han kom til (traf) sin Overmand. Ommers. de æ blÒwn ¡hæn·, mèn wi komèr wal ¡te¶ èÛ èn ¡g嵶 = det er blevet borte, men vi træffer vel på det engang. $Torsted. _ c) = komme i nærheden af [spredt afhjemlet] dær war hyw¶ bålwærk, te æ bå¿r di sku et kom ¡te¶ èn = der var højt bulværk (dvs. rækværk, om brønden), for at børnene ikke skulle komme til den. $Ræhr. è ¡huñ¶ wÉl ¡bej·, kom ¡æñèli© ¡itj ¡te¶ èn! = hunden vil bide; kom endelig ikke til den! $Torsted. hañ æ ¡lu·sèÛ, kom ¡et te ham = han er luset; kom ikke til ham! $Tved. (man skal) ¡te·s a ¡hy¶è ¨ så ¡su¶èl å ¡veñ¶ ka kåm ¡te¶ èt = »tese høet (når det stilles i »rader), så sol og vind kan komme til det (og tørre det). $Give. _ d) = få plads (til at røre sig) [spredt afhjemlet; syn.: pkt. 23 a] ¡flet dè ¡let, å læ ¡mæ kom ¡te = flyt dig lidt, og lad mig komme til. $NSamsø. læ mæ kom ¡te, æ ska snå¿ gy lystèr = lad mig komme til, jeg skal snart bringe orden tilveje (jf. lyster x). $Agger. (spøgende:) "hañ ka et kom te får jænne kom´aÛ" (= han kan ikke komme til for lutter »kom¡ad), Skjæmtesprog, der siges til en der står i Vejen for sig selv, bærer sig kejtet ad, når han skal udrette noget. Hards (Røjkjær.Opt.). _ e) = opnå, erhverve [jf. betydning 13; spor. i Nordjy; syn.: pkt. 23 d og 76 a] de æ skÒn¶ å ha nøj· fò sæ si¶èl, kom te brø¿, kom te¶ èn gu¶è hjÉmèn = det er skønt at have noget for sig selv (dvs. eje noget), komme til brød (dvs. få til sit udkomme), komme til et godt hjem (dvs. få sit eget hjem). Kvolsgaard.L.123. _ f) = komme (godt/dårligt) afsted (med noget) [jf. betydning 9] Kye saa, men kom et saan te ijen = kør så, men kom ikke sådan (dvs. så galt) afsted igen. *AarbThisted.1948.273. _ g) = nærme sig (at skulle føde) [jf. betydning 7] dæñ soµkè ¡jöwè, dæñ kömè ba¬ ¡te = den (Koen) »sanker Yver, den kommer snart til (skal snart kælve). *$Fjolde. _ h) = fødes [jf. betydning 11] Æ er kommen til (dvs. er født) her i Gundeby. *Angel (Kühnel.1856). _ i) = blive konfirmeret [jf. betydning 10] Deres Bøger skal de have lært for at kunne komme "te" ¨ blive konfirmeret. *HimmerlKjær.1927.141. _ j) (upersonligt) = tilkomme [jf. betydning 13] de kømme ¡mæ ¡te = (det) tilkommer mig. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
70) komme ¡til at. _ a) = begynde at, gå i gang med at [jf. betydning 9] haçj wa ¡li· kåmèn ¡te å go i ¡skuèl = han var lige kommet til at (dvs. begyndt at) gå i skole. Vends. han æ kåmèn ¡te o ¡rest o hans ¡gamèl ¡daw· = han er kommet til at ryste på hans gamle dage. $Ål. spøgende ¨: a skal hòw· dæ mɶ i betè wost te jyw·l, næ¿ mèn höns komè te¶ å jör e¿© = jeg skal huske dig med en lille ost til jul, når mine høns begynder at lægge æg (jf. gøre 3). $Hellum. (i løfte:) Do skal ett kom te aa faatryhd et = du skal ikke komme til at fortryde det. Blich.EB.40. (talemåde; som udtryk for lykkens omskiftelighed:) dæñ¶ dè ¡gri¿n åm muèneñ, hañ kåmè te å græ·Û eñèn awtèn = den, der griner om morgenen, han kommer til at græde inden aften. $Tved. _ b) = gøre (noget) uforvarende, ikke med vilje [jf. betydning 9 (forb. komme til ´en(de) b); alm. i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: pkt. 77] A kam te aa faasnavvelsier mæ = jeg kom til at forhaste mig (jf. forsnabli¡sere). $Vroue. a ¡go·r èt ¡it mæ ¡viÏi, a kam ¡te¶ å skop ¡te ham = jeg gjorde det ikke med Vilje; jeg kom til at skubbe (til ham). $Gosmer. _ c) = blive nødt til, måtte [jf. betydning 10] do woksè i¡gjæm¶èÏ dit ¡tøw¶, mi ¡dr浶, di ¡mu¶è komè ¡te¶ å ¡ø·© din ¡bowsè = du vokser igennem dit tøj, min dreng, din mor bliver nødt til at øge (= forlænge) dine bukser. $Gosmer. Men Wolle, do kommer da te er aa faa de laang’ Skjæg taan aae = men Ole, du bliver da nødt til at få det lange skæg barberet af, jf. tage x) ¨ for do ligner en Bussemand. Bundgaard.BGM.59. do komèr te¶ å gi dè te¡fræs mæ¶ èt = du kommer til at give dig tilfreds med det. $Jelling. vi komè ¡te¶ å ¡ha¶ èn le¬è ¡klamp ¡u·r = vi kommer til at have en lille Klamp ¨ ude (dvs. et lille hæs hø udenfor, da der ikke er plads til det hele inde i laden). $Vodder. (ved sammenblanding, jf. nødt x:) de kømme æ ¡nø te = det bliver jeg nødt til. AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
71) komme ¡til det = få gode kår, blive velhavende [jf. betydning 9; kun anførte kilder fra Nordjy; syn.: pkt. 51 d, 78 a] haj er kommen gåt te´e = det går ham godt, ofte: han er kommet til at sidde godt i det. AEsp.VO. hañ kam gåt te¶ èr = han kom godt til det; om en, som blev rigt gift, eller som arvede (efter) et par gamle velhavende folk. $Agger. AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
72) komme ¡ud. _ a) = komme hjemmefra [spor. afhjemlet] Han vild jo gja·n prå·l mæj, hu møj¶ han kam u¶r = han ville jo gerne prale med, hvor meget han kom ud (dvs. kom omkring på egnen). HPHansen.JP.25. _ b) = blive sendt/taget ud [jf. betydning 6; spor. afhjemlet] hañ æ komèn ¡u¿j å tièn = han er kommet ud at tjene (som hyrdedreng). $Tved. (talemåde:) han er kommen ud mæ æ stu·r ¨ kringler, dvs. at han ikke er »færdigbagt (dvs. ikke har almindelig forstand). Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
73) komme ¡ud af det. _ a) = overkomme, klare sig; være tjent med (noget) [jf. betydning 9; spor. afhjemlet] hon ka kom uk oo´e mæ let = hun kan klare sig med lidt (dvs. med små midler). AEsp.VO. a ka Satan gule mæ it kom ui ow et mæ de, a foe, no æ Maren kommen mæ de treddi Båen fåerujen di ande = jeg kan satan galeme (jf. Ègale) ikke klare mig med det, jeg får (i almisser og kommunalhjælp); nu er (datteren) Maren kommet med det tredje barn foruden de andre (døtres). MØJy (AarbKult.1898.106). æ ka e§k kom uw¶Û å¶ o gi ham så möj¶ = (jeg kan) ikke være tjent med at give ham så meget (i løn). $Agger. _ b) = komme overens med (nogen) [jf. betydning 9; spor. afhjemlet; syn.: pkt. 24 b og 27 b] hon æ ¡gu¶è ¡te å kom ¡ú ¡å¶ èÛ mæ ¡fòlk = (hun er god til at) omgås (folk). $Torsted. haj ær intj næ¶m å kom uk o æ mæ = (han er) ikke let at være Ven med, vanskelig at omgaas. Vends. _ c) (upersonligt) = resultere i, føre til [jf. betydning 16; spor. afhjemlet] hwa kam dær úr å¶ èr = hvad kom der ud af det. *Skautrup.H.II.77.
Forrige betydning - Næste betydning
74) komme ¡under (med). _ a) = få overstået, klare, lykkes med (noget) [jf. betydning 9; spor. i Nørrejy] æ ka e§t kom oñ¶èr mæ¶ èt = (jeg kan ikke) magte et arbejde, en opgave, billedet er lånt fra byrden, der løftes. $Darum. a ka e§t kom oñ¶èr æ ho·stèn = jeg kan ikke hoste under hosten ("hoste igennem"). $Vroue. (hertil også:) hañ harkè å harkè, mæn ka it kåm ¡onèªnej¶èn èt = han harker og harker, men kan ikke komme underneden det, dvs. underneden slimet, så det kan komme op. $Hundslund. _ b) = finde ud af (noget) [overført < pkt. a] a ka e§t kom oñ¶è èt, huÛèn de hæµèr sam¶èl = jeg kan ikke blive klog på, hvorledes (det hænger sammen). *$Darum. Di kom om¡si·r ¡ond¶èr (mæ), te han haj ¡tæj¶èn a è ¡Ka·s i ¡manè ¡Å¶r = De fik omsider udforsket, at han havde taget af Kassen i mange År. *HostrupD.II.2.158.
Forrige betydning - Næste betydning
75) komme ¡under = få husly [< tysk unterkommen] æ gek dæ¡riñ, a vi¬ ¡se·, va æ kuñ kom de¡ryñè = jeg gik derind (til gården) og vilde se, om jeg kunde få Husly der (jf. Çhvad 4). *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
76) komme ¡ved. _ a) = få fat på, erhverve (nogen/noget) [spor. afhjemlet; syn.: pkt. 23 d og 69 e] huÛ¶èn ær hañ komèn ¡we dæm· pæµ· = hvordan har han fået (fat på) de penge? $Agger. no skal I iløwle hør, hwordan de er kommen ved det her ¨ Navn = nu skal I alligevel høre, hvordan de har fået det her navn. Aakj.P.38. _ b) = klare, lykkes med (noget) [jf. betydning 9; kun anførte kilder fra SSlesv] di komè no elet leætè dè¡ve som ªfø·r = De har nu lidt lettere ved det (Linnedvask) end før. $Fjolde. Angel. Ka ski se ¨ te Do well gjan wed, hun a kam we aa fæk hinner te Kuen = måske vil du gerne vide, hvordan det lykkedes mig at få hende til kone. Fjends (Jyden.I.77). (talemåde:) Æ ka it komme ve, såi æ Trol, da skuld han begræe hans Ollemoer = jeg kan ikke klare det, sagde trolden (dvs. fanden), da skulle han begræde sin bedstemor. _ c) = have forbindelse til, have noget at gøre med [af uvis opr., jf. ODS.XXVI.777; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] an¡dræj¶èsès ¡ku·n å ¡pow¶l, æ ¡di ¡søskèn? _¡næj¶, ¡di komer ¡slæt ¡ejk hwæ¡añèr ¡we = Andreas’ kone og Poul, er de søskende? _ nej, de kommer slet ikke hinanden ved. $Haverslev. di kømme værÁånde ¡it ¡ve = (de) er ikke i familie med hinanden. AlsOrdsaml. (talemåde, med varianter:) Hva kommer de Smør de Fjet ve = hvad kommer dét smør dét fedt ved? AarbThisted.1945.285. _ d) = rage, vedkomme (nogen) [vel nuance af pkt. c (og med samme uvisse opr.); spredt i Nørrejy] hañ stow¶, lisèm de kam ham a¬è ¡we = han stod, ligesom det kom ham aldrig ved, dvs. det anfægtede, rørte ham aldrig ¨ også om en, der udfører et strængt arbejde tilsyneladende uden møje. $Agger. (talemåde, med varianter:) Hvad tow kommer te Rett om, kommer et den treddie ved = hvad to kommer til rette med, rager ikke den tredje. AarbHards.1930.137. _ e) = huske, erfare; finde på (noget) [overført < betydning 1; spor. afhjemlet; syn.: pkt. 23 e, 34 d, 66 a og 76 e] Da de kom derop (til kirken) og stod for dåben, var hun nær ved at have glemt, hvad barnet skulde hedde, men hun kom da ved det. MØJy (Krist.JyA.VI.87). æ ka ¡í ¡håw·s me·è, votèn æ è komèn ¡ve ¡de = Jeg kan ikke mere huske, hvor jeg har hørt det, erfaret det. HostrupD.II.2.157. ¡Vo kan do kom ¡ve å ¡si ¡de = Hvorledes kan det falde dig ind at sige dette? HostrupD.II.2.151.
Forrige betydning - Næste betydning
77) komme ¡ved at = komme til (at) [vel omdannelse < pkt. 70 b; syn.: pkt. 9 (forb. komme til ´en(de) b] En kand læt kom ve ò fòta·l sæ = man kan let komme til at fortale sig. *Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
78) komme ¡ved det. _ a) = få gode kår, blive velhavende (ved et godt giftermål el. lign.) [jf. betydning 9; spor. i Østjy´M; syn.: pkt. 51 d og 71] han æ kåmèn gåt ve¶ èt, sikèn han æ bløwèn gywt = han er kommet godt "ved muffen", sikke han er blevet gift. MØJy. no skal A faatæll Jer ¨ om en Staahkelsmand, aa hudden A kam ve ed mæ ham = nu skal jeg fortælle jer om en stakkelsmand (dvs. tigger), og hvordan jeg kom i gode kår med ham (dvs. med hans hjælp). Blich.EB.43. _ b) = komme galt afsted [af uvis opr.] æn ka snå¿r kom ¡ve¶ èt = man kan snart komme i en ulykke. *$Darum.
79) komme ¡væk. _ a) = drage bort. di ¡kuñ it kom ¡bo·j ¡væk = de kunde ikke komme begge væk, dvs. de kunde ikke begge samtidig tage bort fra Hjemmet (ud i plads hos fremmede). *$Bov. _ b) = blive borte, mistes [jf. betydning 5] én af æ Børn dje Hoser (= et af børnenes strømper) ¨ er kommen væk. *Aakj.FJ.52. _ c) = blive afskaffet [jf. betydning 6] ¡så kom æ ¡a·n kjærè ¡råw jo ªvæk = så kom den anden Kærv Rug jo væk, dvs. så afskaffedes Skiftet "anden Kærv Rug" (jf. andenkærv·rug), der erstattedes med Byg. *$Vodder.
| Ìkomme | kræ¡buntes |
| Sidens top | |
}){kind=link}