knøvtig

Çkomme

Se også Çkomme (verb.)

Ìkomme

subst. _ udtales som Ȃkomme.

[< Çkomme; spor. i Nørrejy (fortrinsvis Østjy), desuden én kilde i SønJy´N; litt.]

= ankomst. a hjår læµ· wiñt djær kom· = jerg har længe ventet deres komme. $Darum. Man siger i Jylland (dog højst bekræftet af Skyum.Mors.II.102): Han er i Komm’ (i komme) om den, som er i Begreb med at komme, som snart kan ventes. Molb.291. (talemåde:) Dær ær go¶e Kom· alstæ·jr udden i æn u¶en Hja·t = der er god adgang (vel for en venlig anmodning) alle steder undtagen i et ondt hjerte. Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ til (dag og) dagsens komme (el. lign.) = til dagen og vejen (om ringe indtægter/forsyninger) [med samme udbredelse] wi hå ek mièr eñ te dawsèns kom· = vi har ikke mere end af hånden og i munden. $Agger. Han sørrer kon for dau å dausens kom· = han sørger kun for det nødvendigste. VSønJy. _ (også, udsporet:) a hå¿r da ¡dawsèñs ¡kom· å¡go¿ (= kommeog gå), dvs. jeg har da til dagen og vejen, så det kan løbe rundt. $Tved. Vi snakke om Daw og Dawsens Komm = Hverdagssnak. MØJy.

knøvtig	Çkomme
Sidens top