knykleknylre

knylles

verb.

[muligvis reciprok passiv til Çknølle el. Èknølle]

Man prøvede (i kroens skænkestue) at vende hinandens Haand, at trække »Krog med Fingrene eller at knylles. Sidste Sport gik dog som oftest for sig uden for, og bestaar i at lægge sig paa Ryggen modsat hinanden Arm i Arm, saa gjælder det om med opløftede Ben at tage fat i Modstanderens ligeledes opløftede Ben og vende ham en Kuldbøtte (= kolbøtte). *SønJy (SprogfAlm.1894.11f.).

knykleknylre
Sidens top