Èknykke

knylles

knykle

verb. _ med sideformen knøgle. _ kny§kèl Hards (JKamp.Opt.); *knøgl Sall, Fjends, MØJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; knykè¬t Hards.

[vist beslægtet med kno; jf. svensk dialekt knykla ner (= slå til jorden, give klø), ØMO. knøkle, knøgle II.1, knøgle III.2 (= prygle, "ordne"); spor. i Sall og Midtjy (±Ø); syn.: knokle 2]

= magte, overvinde. han ka nok knøgl ham. Sall (F.IV.271).

Èknykke	knylles
Sidens top