knylles

knysen

knylre

verb. _ med sideformen knylle. _ knø¬èr BørglumH (Grønb.Opt.); *knø·l VennebjergH. _ bøjning.: u.end. (K 6.3) alm.; (præs.) også *knölrer AarbVends.1929.277.

[vel lydefterlignende; spredt i Vends´V]

= småvrinske; bræge; klynke. å knÒ¬èr = småbræge om Lam, smaagræde om Børn. Grønb.Opt. Kresten jik op i Staae. Øgge dreje Hvot imvo ham aa knøller aa bette Kon = Kristen gik op i »stadet (dvs. båsen); øget drejede hovedet imod ham og småvrinskede et bitte korn (dvs. en smule). Thise.SP.147.

knylles	knysen
Sidens top