Çknykke

knykle

Se også Ìknykke (verb.), Çknykke (verb.)

Èknykke

verb. _ *kny§k Sall (Lyngby.Opt.).

[jf. norsk dialekt knøkjast (= kappes, egl. små´slås), jf. også ODS.X.918; spor. i Sall, Fjends og Him´V]

= kue. Naar vi to vil til én (og samme) Side, saa skal der meget til at knykk’ os. Aakj.VF.75.

Çknykke	knykle
Sidens top