Çknyk·hoste
Çknykke| Çknyk·hoste | Çknykke |
Se også Çknykke (verb.), Èknykke (verb.)
verb. _ knøk/knø÷k/knø§k (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[vel lydefterlignende; jf. nedertysk knüchen; Vends´M og ´S, Him´Ø, Han, Thy (med de nordvestligste sogne af Hards), spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy´N; se kort; syn.: Çknyk·hoste, knyste 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= småhoste. knø§k = småhoste, således at man kun giver et enkelt "småhost", et enkelt "stød" ad gangen. è ¡bå¿r le©èr å ¡knø§kèr (= barnet ligger og knykker). $Torsted. Mads begyndte at knykke af sin Gammelmandshoste paa Grund af Tobaksrøgen. Staun.UD.132. \ (også) = rømme sig [spor. i samme områder] Den nye Præst hed Madsen. Hans Talegaver var ikke de bedste. Han stod tit og knykkede paa Prædikestolen. EBertels.H.319. \ (også:) om "hosten" fra en hest, der er »krybbesætter. *Thy.
| Çknyk·hoste | Çknykke |
| Sidens top | |