Ìknyk

Èknyk

Se også Ìknyk (subst.), Èknyk (subst.)

Çknyk

subst. _ knøk _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; knø÷k $Tolstrup, KærH (Lars.Ordb.129).

[muligvis beslægtet med norsk dialekt knyk (= rund fjeldtop etc.)]

 Næste betydning

1) = lille forhøjning, tue; stak, lille læs [Vends´MV og ´SØ; se kort]

Tæt afhjemlet

i Knøk = en lille Jordforhøjning som en lille Tue, en meget lille Gravhøi. Grønb.Opt. knøkkeren = klitternes (lave) toppe. AEsp.VO. Lars.Ordb.129.

 Forrige betydning

2) (overført) = undermåler [spor. i Vends´MV og ´SV] knøk = ting der er mindre end normen _ (fx) i bette knøk = en lille stak, en dreng der er lille af alder. AEsp.VO. _ (i adj. anvendelse, jf. GodeOrd.456ff.:) i Johr er e haatte nap nok, de ka jør e ¨ der er saa galt dem, der haar i bette Knøk Stak te foruen we = i år er det lige knap nok, at det kan gøre det (selv om folk fylder laden op med kornhøsten); der er sågar dem, der har en lille stak til udenfor (af hjemkørt korn). Thise.NKS.II.117. De har fået sådant ¨ en knøk Dreng til at løbe Ærinder. HvetboH.

Ìknyk	Èknyk
Sidens top