knyge·vejr

Çknyk

Se også Çknyk (subst.), Èknyk (subst.)

Ìknyk

subst. _ knøk _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur: alm. u.end.; knø§k $Agger, $Vejrum (jf. betydning 1, efter planke).

[< Ìknykke]

 Næste betydning

1) = kort, tørt host el. rømmen´sig [Vends´MV og ´SØ, Han, NVJy (dog kun spor. i Thy´S), spredt i Hards´NV, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort; syn.: Çknyst 1]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

så kam dÉ knøk åpå ham, så di sist ovr ¨ fÉk kròvemaj eñtj bæ åpå = så kom der knyk på ham (dvs. han blev overfaldet af en række host), så de sidste ord fik kromanden ikke fat på (jf. Ìbid 2). Grønb.Opt.94. hanj ga e Knøkk, saa ku vi hør’, hanj var der = han gav et knyk; så kunne vi høre, han var der. Lars.Ordb.129. bæstefa·r jij òltijjer æ bette knøk, i·n haj sòòe nooe = (bedstefar) gav altid et lille knyst, inden han sagde noget. AEsp.VO. \ (også, vist kun i plur.) = tør hoste (i forb. med forkølelse) [syn.: Çknyst 2] hwans æ de for nogle ¨ knøkke, du har? (ved) sygdom. *$Agger. *$Vejrum. \ (også) = klynk (fra lille barn) [jf. knystre 2] bön¶ ga æ knøk å´dem igång¶ imÉ·l = børnene klagede sig lidt i søvne engang imellem. *AEsp.VO. \ (hertil vel:) ikke et/en knyk = ikke den mindste smule [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy; spøgende]

 Forrige betydning

2) om hestelyd, karakteristisk for en »krybbebider [spor. i Han, Thy´N og på Mors] (en) Krybbebider ¨ bider i Krybbens Kant og sluger Luft, idet den giver æn knøk. Skyum.Mors.I.157. hæhsten gji¶r æ knøk, nær dæçj bej¶jer i krøøben = hesten giver en lille halslyd, når den bider i krybben, eller idet den sluger luft ind, inden den synker foderet. Han (AEsp.VO., med rettelse i AEsp.VO.V.76).

knyge·vejr	Çknyk
Sidens top