Jysk Ordbog - knust (1)

Se også Çknust (subst.)

Ìknust

subst. _ knost (vsa. knust) alm.; knåst Als. _ plur.: ´er (K 6.2); muligvis også u.end. Als.

= knude, knast mv. asketre med knost æ svat og høvl = asketræ med knast (el. knaster) er svært at høvle. Als. Det varmer to Gange, siges, naar Knaster og Knuster skal kløves ved Brændehugning. STyrstrupH. knust = Udvækst, Knast, fremkommet (på brød) under Bagningen. $Løjt. en Knost, (vist) om frossen jordklump. LundtoftH. \ (også) = knyst. èn knost, Knyst på Foden. *SlogsH. \ (også, overført) = hoved, "knold". Vi ånd’e ku jo nåk sie o Anmaj, te hon blev røje å røje i e Knåst ædde Håend, som han o væk = vi andre kunne jo nok se på Annemarie, at hun blev mere og mere rød i knolden, efterhånden som han åd væk (dvs. spiste overdrevent meget). *HAlsinger. (JyTid. 18/4 1954).

knuske	Çknust
Sidens top