Ìknust

knuster

Se også Ìknust (subst.)

Çknust

subst. _ knost alm. (i ´Ø og ´S vsa. knust); knåst FrøsH; *knyst KærH (Sønderjy). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk knust; Sønderjy´S nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i Sundeved og på Als), spor. i KærH (Sønderjy); se kort; syn.: ring x, skalk x]

Tæt afhjemlet

= endeskive på brød. è knost (= endeskiven) var der altid rift om, da den var sprød som et rundstykke. TønderH. æn knost ¡brø¶, dæn¶ slåsèt di sna¿è om¶, æ bør¶n = en endeskive brød, den sloges de snart (dvs. næsten) om, børnene. Tønder.

Ìknust	knuster
Sidens top