Çknurk

knurke

Se også Ìknurk (subst.), Çknurk (subst.)

Èknurk

subst. _ kun optegnet i sideformen knork.

[af uvis opr.]

= vanskabning el. lign. Knork (=) Vantrivning, ufuldkommen af Vext (dvs. vækst) og Skabning. *Him (Becher.ca.1815).

Çknurk	knurke
Sidens top