knuge
knulle| knuge | knulle |
verb.
[< knuge 1; spor. i Vends, Sall, Midtjy, Sydjy og Sønderjy´N]
= holde fast med hårdt greb. han knughaalt mæ hon = han knugholdt min hånd. MØJy. a ¡knu·©¡hòltj ståri ¨ te haj blÒw ruwle = jeg knugeholdt stodderen (dvs. fyren), til han blev rolig. AEsp.VO. (også:) der sad a og knugeholdt mig og ¨ klagede mig (af pludselig smerte). Vends (Krist.DS.VI.1.445). \ (hertil formentlig:) kny·holde = holde (en) fast med magt. a måt ¡kny¶ ¡ho¬ ¡dr浶èn, ¡he¬¶ès wa haçj sproµèn i ¡waçj¶èt ¡fo¶ å hjeÏp ¡huçj¶èn ¡åp å de ¡ta· = jeg måtte holde drengen hårdt fast, ellers var han sprunget i vandet for at hjælpe hunden op på det tørre. *$Gosmer.
| knuge | knulle |
| Sidens top | |