![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen knog. _ kno¿© $Hellum, $Havbro, $Vroue, Holmsland (Røjkjær.Opt.); knu¿© (vsa. knu©¶) Hards (HPHansen.Opt.); desuden: *knoeg (vsa. kno¨¨¨¨g) Fjends (Aakj.); *knaag SVJy (AarbHards.1939.33). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur. (sj.): *knog Fjends; *knoeg MØJy (Krist.DS.VI.1.124).
1) = (hårdt) klem, tryk, rusk, slag [spor. i Vends, NØJy, Midtjy, Sydjy og Sønderjy´NØ; syn.: knusk 1] haçj ji¿(r) dæm É kno¿©, å så lær haçj dæm le©· = han (dvs. rottehunden) giver dem (dvs. rotterne) et hårdt slag og rusk, og så lader han dem ligge. $Hellum. A vilde nu prøve at rejse mig, men saa gav den (dvs. gengangeren) mig igjen (= igen) et Knog i Nakken, og a maatte da krybe (for at komme ud af loen). SprogfAlm.1922.56. \ (spec.) = stærkt trykkende tordenluft. i næste Øjeblik ¨ var det der, dette forbløffende, ubegribelige Knug, der var nærved at faa Folk til at synke i Knæ. *Fjends (Bregend.Sød.I.72). \ (også) = omgang vintervejr om foråret [syn.: knus 2] *Hards (HPHansen.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (lang)varig skade, mén efter slag, sygdom mv.; knæk [spredt i Him, spor. i øvrige Østjy og i MVJy] Knog ¨ faaer (man) ved at forløfte eller fortage sig (dvs. tage for hårdt fat på noget). Melsen.1811. a fæk mi kno¿© ve¶ å fa¬ ni¶è (= jeg fik mit knug ved at falde ned; om) legemsskade. $Vroue. han var kommen til at give Arrestforvareren et Knog, som han ikke havde overlevet. JVJens.HH.I.211. \ (også:) vedr. økonomi [spor. i Him og MVJy] Dæ war manne jæn, der det Or fæk en Knog, han aalle forwand = der var mangen en, der det år (dvs. et år med misvækst) fik et slag (økonomisk), han aldrig forvandt. Aakj.BS.48.
3) = standsning i vækst. Lammene kan blive saa forkommen (dvs. forkomne), at de faar et saakaldt "Knog" ¨ Tilbagegang eller Stilstand i Udvikling (nemlig hvis de går ude i koldt forårsvejr). *Him. æ ru¶èr fæk dje kno¿© oñèr æ ta·r = roerne fik deres knug (dvs. blev sat i væksten) under tørken (jf. tørre x). *$Vroue.
![]() | ![]() |
Sidens top |