Çknufle
knug| Çknufle | knug |
adj.
[< Çknufle]
= vaklende, ubehjæpsom. iñt ku han læ·r, å knofèlè vår han = intet kunne han lære, og klumrevorn var han. *ØSønJy (F.V, men der med en mindre sandsynlig oversættelse). \ også kaldt: knuflet. *Fjolde. _ knufle·vorn. dæ æ æn knpfèlwårn gång¶ i klåsèr = der er en knuflevorn gang i klodser (dvs. man går vaklende, usikkert i trætøfler, jf. Çklods). *Skyum.Mors.II.94.
| Çknufle | knug |
| Sidens top | |