knub·skidKnud

knub·tørv

subst. _ 1.sms.led: knop´ _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®törè $Tolstrup. _ genus.: fem. (K 7.2) el. stof´neutr.Ì _ plur.: u.end.Ì

\ Ìda tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.).

[1636: Knubtørv (Klitgaard.Hvetbo.I.280); < Ìknub 1 (i overført betydning), men folkeetymologisk opfattet som Ìknop (idet knub ikke er bevaret i de pågældende dialekter), jf. den indholdsmæssige omtolkning i AEsp.VO.I.176); Vends´M og ´S, spor. i Vends´S og på Læsø; se kort; næsten udelukkende i ældre kilder; syn.: klyne 2, mar·tørv, skåret´tørv]

Tæt afhjemlet

= mosetørv (gravet el. æltet); jf. Ord&Sag.2014.40. Af Tørv gives her (i Vendsyssel) tre Slags: Sand´, Split´, Over´ eller Hedetørv som skjæres i Hederne; Knop´ eller Skoe´Tørv (jf. skåret´tørv), det er faste Tørv, som skjæres i Moserne ¨ og endelig »Martørv. Begtr.Jyll.II.490. Ordet Knoptørv har her i Vendsyssel nu (ca. 1930) næsten overlevet sig selv, man hører det blot af enkelte meget gamle ¨ (de hed) Knoptørv, fordi de i tørret Tilstand var haardere end de andre (i rigtig gamle dage brugtes sandtørv, jf. sand·tørv 1). BørglumH. (i nutiden synes tilfredsheden med tørvetypen ikke stor:) Til Gaarden hørte 3 Td. Land Eng, i denne blev der gravet ¨ Knoptørv ¨ af daarlig Bonitet, og hvis det satte ind med Regnvejr, efter at de var gravet, kunde det ske, at en stor Del af dem ikke duede til andet end at køre i Møddingen (som »sluk). VennebjergH.

knub·skidKnud
Sidens top