knub·skib
knub·tørv| knub·skib | knub·tørv |
subst. _ 1.sms.led: kno§p´ $Vroue, $Tvis. _ plur.: u.end. (men tab af stød).
[1.led muligvis < Çknubbe 1; spor. i Fjends, Hards og på Vejle´egnen]
= larmende prut. (fra fortælling:) så sejèr dær æn gamèl kjæleµ o æ skåstiñ å sælèr ¡kno§pªski·r = så sidder der en gammel kælling på skorstenen (dvs. det åbne ildsted) og sælger "skrupskidder". Skautrup.H.I.310.
| knub·skib | knub·tørv |
| Sidens top | |