Ìknubre
knubre·fryse| Ìknubre | knubre·fryse |
Se også Ìknubre (verb.)
verb. _ knovèr
[vel < Ìknubbe 5; spor. i Midtjy, desuden den citerede kilde fra Vends]
= give en overhaling; brokke sig (over). Knubre En = give han en Knubring, ryste ham. Vends (Melsen.1811). hwa knovrèr do øw¶èr = hvad brokker du over? $Vroue. \ (i reciprok passiv:) knubres = skændes; slås [spredt i MVJy, desuden én kilde fra Vends; syn.: Ìknubbe 2] di knovères = (de) står og skændes lidt. Skautrup.H.II.109. \ (hertil:) knubber subst. = brokken sig; i forb. give knubber for (= komme med vrøvl, brokke sig; svare igen) [spor. i NHorneH (Hards)] _ knubring subst. = overhaling (el. lign.). *Melsen.1811 (se citat ovf.).
| Ìknubre | knubre·fryse |
| Sidens top | |