Çknubbe

Çknubbel

Se også Çknubbel (adj.)

Ìknubbel

subst. _ knofèl alm.; *knobèl Skyum.Mors.I.274; knopèÏ $Tved. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[vel < Ìknub 1; Thy´M og ´S, spor. i Thy´N og på Mors; se kort]

Tæt afhjemlet

(som skældsord) = skrummel; klodsmajor (ofte med bibetydning af, at vedkommende mandsperson er tvær el. ubegavet). knofèl = klodset, groftbygget fyr, der ofte støder imod el. snubler, de æ så ¡møj¶ èn støk ¡knofèl (= det er så meget, dvs. virkelig, et stykke knubbel, ham!). $Torsted. En knoffel ¨ er én, der altid er gnaven; kan også være en klodset mand. AarbThisted.1951.210. \ (også, i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff.:) èn swæ¿r ¨ knofèl go¿r = et stort skrummel af en gård. HundborgH. \ også kaldt: knuble·hoved [spor. på Djurs]

Çknubbe	Çknubbel
Sidens top