Çknorpe

Çknorpen

Se også Çknorpen (adj.)

Ìknorpen

adj. _ knå÷rpèn/knårpèn/knår·pèn (jf. K 1.5) alm.; knòr·pèn $Hellum.

[< Çknorpe 2; Vends´V og ´N, spor. i Vends´SØ; se kort; syn.: Çborken 3, knortet 7, morpen x, murken x, pirken x]

Tæt afhjemlet

= gnaven. om Mennesker, naar de smaaskændes el. er i daarligt Humør: Haj ær så knå·rpen. AarbVends.1932.318. a tøks do er så knå·rpen i da = jeg synes, du er så gnaven i dag. AEsp.VO.

Çknorpe	Çknorpen
Sidens top