Ìknorpen

knorris

Se også Ìknorpen (adj.)

Çknorpen

adj. _ med sideformen knorpet. _ udtales alm. som »Ìknorpen; spor. også *knorpe(t).

[af uvis opr.; Vends´S, spor. i Vends´N og Him´N; se kort; syn.: pirken x, rynken x, snorken x, snorpen x]

Tæt afhjemlet

= indtørret, skrumpen; sammenkrympet. knår·pèn = indskrumpen, f. Ex. om et Æble, el. andre lignende bløde Ting. $Tolstrup. knorpen = sammenskrumpet og indtørret, f. Eks. Skindlæder, der har været vaade, et overgemt Æble, noget der har henstaaet for længe over Ilden. Lars.Ordb.126. knorpen, om fødevarer: stiv, størknet. KærH (NikChrist.Opt.). en lille tør pære med nogle knaster på, det var en bette knorpen pære; en lille mager mand kunne også være i bette knorpen maj (= en lille skrumpen mand). KærH.

Ìknorpen	knorris
Sidens top