Ìknorpe

Ìknorpen

Se også Ìknorpe (subst.)

Çknorpe

subst. _ med sideformen gnorpe. _ knå÷rp/knårp/knår·p (K 1.5) alm. (spor. vsa. gnå÷rp etc.); knòr·p $Hellum. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = kvække (om frøer) [lydefterlignende; Vends´V og ´N, spredt i øvrige Vends, spor. i Han og Him´NØ; se kort; syn.: kurre x, skræppe x, synge x]

Tæt afhjemlet

frøjjeren hår knårpe så mø¶j i jawwten = frøerne har kvækket så meget i aften. AEsp.VO. \ (også:) »knarkefuglen han knorpede. *VennebjergH. \ (overført:) de knorper i mej hals, næer a haar kull = (det knorper i min hals, når jeg) er forkølet. *VennebjergH.

 Forrige betydning

2) = give ondt af sig, knurre; være gnaven [overført < betydning 1; Vends´NV og ´MV, spredt i Vends´SØ, spor. i øvrige Vends og i Han; se kort; syn.: morpe x, murke x, purke]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Lønnen ¨ var val stoer ¨ saa haj knaarpe joe ledt øvr e, men hon saave de blyver injt ajlens = lønnen (til husholdersken) var vel stor (efter hans mening), så han knurrede jo lidt over det, men hun sagde: det bliver ikke anderledes! EJensen.K.40. Hon gor aa gnorper ¨ fraa Maan te Avten, saa de er e ræn Len aa kom te Fløvtens i Gaang imell = hun (dvs. konen) går og gnaver fra morgen til aften, så det er en ren lindring (jf. lind x) at komme til flugten (dvs. i byen, jf. Ìflugt 3) en gang imellem. Thise.NKS.II.77.

Ìknorpe	Ìknorpen
Sidens top