knoldeknolderet

knolder

subst.

[< knoldre]

= kludremikkel. hañ ær an ¡kno¬èr ve ¡å¬t ¡dièl, hañ brydèr å¬tens ge¡scher i ªstøkèr = han er en klodrian ved alting, han får altid redskaber i stykker (jf. Ìdel 4). *$Fjolde.

knoldeknolderet
Sidens top